302 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
641
I slutningen af 1920erne var det Else Jacobsen og Lilli Andersen, som tiltrak
sig opmærksomhed, og i 1930erne blev det Ragnhild Hveger og Inge Sørensen,
der efter deres sejre i Olympiaden i Berlin næsten blev knust af københavnerne
ved deres hjemkomst.
K Ø B E N H A V N U N D E R D EN A N D E N V E R D E N S K R I G
Krigsudbruddet i september 1939 kom ikke den københavnske befolkning
som en overraskelse. I de foregaaende aar var Europa vaklet fra krise til krise.
Ganske vist havde man modtaget »Miinchenforliget« i 1938 som et svagt freds-
haab, men optimismen svandt hurtigt, og krigens komme var for mange en
udløsning af det uundgaaelige, for andre nærmest en lettelse.
Augustdagene
1939
var kvælende varme som julidagene i
1914.
Den brede
befolkning var denne gang takket være radioens og telefoniens udvikling langt
bedre underrettet, og som tidligere i store øjeblikke samledes den i de varme
aftener i titusindvis paa Raadhuspladsen for at følge krisens udvikling paa blad
redaktionernes opslag og lysaviser. Krigens uhygge kom den forsamlede menne
skemængde lige ind paa livet om aftenen den 1. september, da en luftværns
sirene, der var opstillet paa Richshuset, pludselig begyndte at hyle.
Krigsudbruddet bragte straks en række restriktioner som forbud mod ham
string og privat bilkørsel, slukning af lysreklamer og indskrænkning af sporvejs
kørselen. I oktober begyndte ogsaa rationeringen at dukke op, først af sukker,
gas og elektricitet, og i december af kaffe og te. Det, der imidlertid prægede
den første krigsvinter, var arbejdsløsheden og den strenge kulde, som rasede
gennem flere maaneder og medførte rationering af brændsel. Selve krigsbegiven
hederne mærkede man ikke i København. Derimod fulgte store dele af befolk
ningen med sympati de tapre finners kamp, og der foranstaltedes store ind
samlinger til fordel for dem.
Da foraaret kom, trak krigsspøgelset imidlertid op over Danmark. Til trods
for ikke-angrebspagten, som var blevet afsluttet i
1939,
begyndte lyskland i
februar 1940 forberedelserne til et angreb paa Danmark og Norge. Allerede
1.
april kunde gesandten i Berlin, kammerherre Zahle, meddele udenrigsminister
.Munch de første rygter- om en aktion, og den
4
.,
at der i løbet af en uge vilde
blive rettet et angreb paa Danmark. I de følgende dage afholdtes i København
en række ministermøder, hvor man dog tilsyneladende saa optimistisk paa