307 / 341
646
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
den beslutning, at Mohr skulde meddele Renthe-Fink, at Danmark kapitu
lerede. Kampen blev derefter standset paa Amalienborg.
Imens var København vaagnet op til den bistre virkelighed. De tyske flyve
maskiner nedkastede masser af den tyske øverstkommanderendes »oprop«, og
straks efter kapitulationen satte de sig i besiddelse af »Stærekassen«, hvorfra
»opropet« ogsaa blev udsendt. Paa gaderne stod overalt opstillet tyske soldater
med maskingeværer, og trafikken prægedes af de graa tyske militærbiler og
motorcykler.
Om eftermiddagen udsendtes kongens og regeringens opfordring om at be
vare ro og orden, og samtidig kom en række forbud samt ordren til at sikre
mørkelægning. Om aftenen mødtes rigsdagen og fik statsministerens redegørelse
for dagens begivenheder, samtidig med at han oplyste, at der vilde blive dannet
en samlingsregering.
Københavnerne tilpassede sig hurtigt besættelsens kaar. Efterhaanden vendte
mange af forholdene under den første verdenskrig i materiel og social henseende
tilbage. Besættelsen havde sin sociale nød og sine gullaschbaroner, som skurrede
grimt midt i alle talerne om sammenhold. Efterhaanden udvidedes rationeringen,
og mange varer forsvandt. Man vænnede sig forbløffende hurtigt til de mørke
gader om aftenen med armbind, afblændede lygter og cyklerne med hvidmalede
bagskærme. Beskyttelsesgravene dukkede op, og selve krigens uhygge rykkede
ind paa livet med luftalarmerne, selvom der ikke kom direkte angreb paa Kø
benhavn førend 27. januar 1943, da 8 engelske Mosquitomaskiner angreb Bur
meister og Wain.
Københavnerne fandt ogsaa hurtigt ud af, hvorledes tyskerne skulde tages.
De første dage var der lidt forvirring, og den københavnske nysgerrighed fik ikke
helt behagelige udtryk. Den blev dog snart undertrykt af den selvdisciplin, der
var et led i den passive modstand og den kolde skulders politik. Værnemagten
forsøgte at vinde københavnerne med venlighed og en korrekt optræden, der
blev modtaget, men uden anerkendelse. De tyske soldater var luft for flertallet
af københavnerne, og de tyske koncerter foran d5Angleterre foregik uden til
hørere, hvilket stod i skarp kontrast til folkeskarerne, som fulgte gardens march
gennem byen til Amalienborg. Snart begyndte ogsaa de utallige historier om
værnemagten at cirkulere, og københavnersmilet dræbte stille alle tyske forsøg
paa at imponere.-
Et led i den passive modstand var alsangen, der begyndte i august, hvor
80.000 var mødt op i Fælledparken for at synge under Hye-Knudsens ledelse.