299 / 341
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
hertil bidrog sikkert ikke alene den brede befolknings voksende indtægter, men
ogsaa restaurationsdansen, der foruden i de gamle større restauranter som
Wivel, der fik navneforandring til Wiwex, og Nimb dyrkedes i en lang række
mindre, intime lokaler.
Ferielivet og turismen ændrede karakter. Ogsaa det forenkledes i mellem-
krigsaarene, samtidig med at københavnerne tog langt mere væk fra byen paa
søndage og i ferierne, end det tidligere havde været tilfældet. Umiddelbart uden
for byen, som f. eks. i Klampenborg, skabtes badestrande, hvor de samledes om
søndagene i tusindvis.
Underholdning og fornøjelser prægedes dog først og fremmest af radioen og
filmen.
Radioen begyndte for alvor 29. oktober 1922, da en kreds af amatører,
der havde stiftet Dansk Radioklub, indbød til at overvære en koncert, som blev
udsendt fra et lokale i Frihavnen til Teknologisk Institut. Forevisningen blev
en kæmpefiasko, der kom kun hvæsen og hylen ud af højttaleren, men i de
følgende aar udvikledes radiolytning til en folkebevægelse. De første bedre
udsendelser blev foretaget over Lyngby Radio, og fra 1923 kom kammersanger
Emil Holm i spidsen for radioudsendelserne. Det første studie indrettedes paa
Købmagergade, og programmerne udvidedes. 1923 oprettedes den første radio
avis af dagbladet Politiken. I 1925 overtog staten radiofonien; dens økonomi
blev baseret paa en lytterlicens, og til leder ansattes Emil Holm. I 1928 flyttede
lokalerne til Axelborg, derfra i 1930erne til »Stærekassen«, som dog allerede
fra starten var for lille. I 1938 begyndte man at bygge radiofonien et eget hus
i Rosenøms Allé.
Radiofonien blev efterhaanden et mægtigt og betydningsfuldt led i dansk
underholdnings- og kulturliv. Flere og flere sider blev draget ind, og f. eks.
betød radioen, at provins og land paa en hidtil ukendt maade kom i kontakt
med københavnsk kultur og forlystelsesliv, som de ellers sjældent havde lejlighed
til at stifte bekendtskab med. Paa denne baggrund blev provinsen og landet
maaske ivrigere radiolyttere end den københavnske befolkning.
Den anden store demokratiske kulturfaktor, der fik dominerende betydning
for alvor efter den første verdenskrig, var filmen.
Filmsproduktionen kulminerede som tidligere nævnt under den første ver
denskrig. I den første efterkrigstid optoges forskellige kunstnerisk interessante
films som A. W. Sandbergs »De fire Djævle«, CarlTh . Dreyers »Blade af Satans
Bog«. Stor sukces fik A. W. Sandbergs indspilning af Dickens-filmene, hvor den
unge Karina Bell og Frederik Jensen fejrede store triumfer i bl. a. David Copper-