295 / 341
634
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Inden for historieforskningen førte Aage Friis, Bøggild-Andersen og Hans Jen
sen den retning videre, der lagde hovedvægten paa den politiske udvikling, mens
en ny sociologisk betonet historieskrivning brød igennem med Erik Arup og
Albert Olsen. Inden for retshistorien blev Poul Johs. Jørgensens arbejder af
væsentlig betydning. Blandt litteraturhistorikerne fortsatte Valdemar Vedel den
europæiske og Vilhelm Andersen og Hans Brix den danske forskning. A f yngre
forskere gjorde især Paul Rubow sig gældende. En internationalt anerkendt ind
sats var William Thalbitzers grønlandske studier. Filologien og studiet af frem
mede landes kulturer repræsenteredes af en lang række forskere, blandt hvilke de
mest fremtrædende var Johannes Pedersen, der især studerede semitiske sprog,
den klassiske filolog William Norvin og den klassiske oldtids historiker Frederik
Poulsen samt religionshistorikeren Vilhelm Grønbech.
De humanistiske videnskaber traadte dog i denne periode til en vis grad i
skygge for naturvidenskaberne, hvis største navn var Niels Bohr, der vandt inter
national berømmelse paa sin atomforskning. Andre internationalt kendte forskere
var fysiologen August Krogh og medicinerne Thorvald Madsen og Albert
Fischer samt kemikeren S. P. L. Sørensen og dennes elever.
I denne periode vinder den folkelige oplysningsvirksomhed terræn, og ved
foredrag og studiekredse spredes viden til stadig større kredse. Vigtig i dette
arbejde var Arbejdernes Oplysningsforbund, der oprettedes 1923.
Inden for litteraturen spillede de københavnske eller københavnsk inspirerede
forfattere ikke den rolle i mellemkrigsaarene som i 1870erne og 80erne. A f den
ældre generation var Henri Nathansen, Otto Rung og Poul Levin typisk køben
havnske, men de stilledes dog i skygge af de store hjemstavnsdigtere. Blandt
tyvernes »desillusionerede generation« var den betydeligste Tom Kristensen,
som i sit forfatterskab pegede frem mod periodens store amerikanske realistiske
forfattere som Hemingway o. a. 1930ernes krise frembragte en socialt bitter
litteratur med en særlig københavnsk tone, repræsenteret af Harald Herdal,
Leck Fischer, Mogens Klitgaard og Knud Sønderby.
Inden for arkitekturen var den herholdtske skole stadig toneangivende blandt
de ældre arkitekter. Dette kom frem i Thorvald Jørgensens nye Christiansborg
Slot, der fuldførtes i denne periode til afløsning af det slot, der brændte i i
884
.
Ogsaa P. V . Jensen Klint var paavirket af Herholdt. Han opførte periodens maa-
ske betydeligste københavnske bygningsværk, Grundtvigskirken paa Bispebjerg.
P.
V . Jensen-Klint’s Grundtvigskirke paa Bispebjerg paabegyndtes i 1921; taarnet stod færdigt
1927, men hele kirken fuldendtes først 1940.