291 / 341
630
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
kup«. Om aftenen afholdt forretningsudvalgene for Socialdemokratisk Forbund
og De samvirkende Fagforbund møde. De vedtog en resolution, der udtalte, at
ministeriets afskedigelse var et statskup. Man besluttede endvidere at sende en
delegation til kongen den følgende dag med krav om, at ministeriet Zahle skulde
genindsættes, folketinget indkaldes og kongen afgive løfte om, at forfatningen
vilde blive overholdt. Dersom disse krav ikke blev opfyldt, skulde delegationen
erklære, at man vilde overveje at erklære generalstrejke, omfattende alle sam
fundsfunktioner landet over, fra onsdag morgen. Samme aften blev deputationen,
der bestod af Stauning, Borgbjerg og Laust Rasmussen fra Socialdemokratisk
Forbund og C. F. Madsen, I. A. Hansen og Lyngsie fra De samvirkende Fag
forbund modtaget af kongen, som lovede at give svar den følgende, dag.
Klokken halvti næste morgen, tirsdag 30. marts, kom svaret, der var et blankt
afslag paa arbejdernes krav. Ved tolvtiden kaldtes Stauning til kongen, der er
klærede, at han ikke vilde bøje sig, men udnævne et nyt ministerium. Heller ikke
en henvendelse fra magistraten ved overpræsident Jonquiéres og borgmestrene
Jens Jensen og Kaper formaaede at faa kongen til at ændre beslutning. Samme
aften udnævntes ministeriet Liebe.
Mens de konservative og venstre i løbet af mandagen udsendte erklæringer,
der støttede kongens politik, afholdt socialdemokratiet massemøder i Fælled
parken, hvor der protesteredes mod statskuppet. Samtidig indkaldtes til general
forsamling den næste dag - onsdag - i De samvirkende Fagforbund. Den foregik
i Folkets Hus klokken 10, og det vedtoges her at iværksætte generalstrejke over
hele landet fra tirsdag efter paaske, den 6. april, med det formaal at »fremtvinge
rigsdagens indkaldelse, tilvejebringelse af en ny valglov og derefter valg paa
ærligt grundlag og den faglige konfliktsituations løsning«. Allerede samme dag
begyndte imidlertid arbejdsnedlæggelserne, bl. a. indstillede typograferne ved de
borgerlige blade arbejdet, og i den københavnske befolkning viste de første tegn
paa nervøsitet sig, hvilket fik udtryk i hamstring af levnedsmidler, indkøb af
primus’er og opfyldning af badekarrene med vand.
I de følgende dage kom det ogsaa til voldsomme møder og tumulter, og inden
for mange kredse næredes frygt for en revolution.
Fra forskellig side ønskede man dog endnu at gøre forsøg paa at undgaa en
skærpelse af konflikten. I dagene efter 31. marts førtes derfor forhandlinger mel
lem de socialdemokratiske førere og ministeriet Liebe, københavnske handels- og
bankkredse søgte ogsaa at etablere et forligsgrundlag, og endelig indkaldtes bor
gerrepræsentationen til møde lørdag den 3. april klokken
4
. Her forelagde fire
radikale medlemmer forslag til en beslutning, hvori udtaltes bekymring for, hvilke