287 / 341
626
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Krisens sociale følger fik politisk udtryk ved borgerrepræsentationsvalgene i
1933, hvor kommunisterne erobrede 1 mandat fra de konservative, mens stil
lingen iøvrigt blev uforandret.
En skandale indenfor administrationen af byens torveanliggender, hvor det
afsløredes, at en fuldmægtig havde bedraget kommunen for 700.000 kr., førte
til en undersøgelse og rationalisering af hele kommunens revisions- og regnskabs
væsen. Affæren svækkede borgmester P. J. Pedersens stilling, og i borgerrepræ
sentationen forsøgte de konservatives ordfører pastor Bindslev at løbe storm
mod ham. Sagen fik dog ikke politiske følger. Ved borgerrepræsentationsvalgene
i 1937 tabte de konservative 4 mandater, mens socialdemokratiet vandt 2, de
radikale 1 og kommunisterne 1. Stillingen var derefter 37 socialdemokrater, 11
konservative, 5 radikale og 2 kommunister.
1938 løstes endelig problemet med hensyn til kommunens forfatning, som
havde været under debat gennem flere aar. Allerede i slutningen af 1920erne
vedtog Den radikale Venstreforening et forslag, som gik ud paa, at den bevil
gende myndighed helt skulde overgaa til borgerrepræsentationen. I 1930erne
nedsattes et udvalg til at arbejde med sagen, og dette afgav i december 1937 sin
betænkning. Denne gik ud paa, at Københavns to-kammerforfatning skulde af
løses af et et-kammersystem, saaledes at borgerrepræsentationen alene for frem
tiden fik den bevilgende myndighed, mens magistraten udelukkende blev et ad
ministrativt organ. Endvidere foresloges, at stillingen som magistratens formand
beklædtes af en valgt overborgmester i stedet for den udnævnte overpræsident.
Overborgmesteren skulde under sig have de finansielle sager, der tidligere laa
i 2. afdeling.
I december 1937 vedtog borgerrepræsentationen udvalgets forslag, som i
hovedsagen blev lov 18. marts 1938.
Valget af den nye overborgmester gav anledning til stærke indre kampe i den
socialdemokratiske gruppe. Baade Hedebol og P. J. Pedersen ønskede stillingen,
men i et gruppemøde 28. februar vedtoges at indstille Viggo Christensen, som
siden
1 9 1 7
havde været borgmester for 3. afdeling. Derefter trak baade P. J. Pe
dersen og Hedebol sig tilbage, og socialdemokraterne valgte Oluf Andersen til
borgmester for 5. afdeling, raadmand S. Munk for 3., forretningsfører Julius
Hansen, som siden
1937
havde været formand for borgerrepræsentationen, for
2. og overretssagfører Arne Sundbo for
4
. afdeling.
I mellemkrigsaarene løstes derimod ikke Københavns forhold til omegns
kommunerne. Dette rummede baade spørgsmaalet om indlemmelse af visse kom
muner bl. a. Gladsakse, hvorom der forhandledes uden resultat, samt om det