Previous Page  283 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 283 / 341 Next Page
Page Background

6 2 2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

række moderne skoler, hvoraf de største og mest moderne er Skolen ved Sundet

og Grundtvigsskolen. Inden for skolens organisation blev loven af 1918 om den

højere undervisning i København af afgørende betydning. Ved denne lov over­

tog kommunen af de private københavnske gymnasieskoler Efterslægtsselskabets

Skole, L. Engelhardts Skole og Hanne Adlers Fællesskole samt 5 realskoler.

Dermed ophørte den spaltning af det højere københavnske skolevæsen, hvor

kommunen og staten siden 1910 havde ydet tilskud til skoler, hvis undervisning

til de højere eksaminer blev ydet mod vederlag. Fra socialdemokratiets side ansaa

man dette for udemokratisk, og i 1917 havde det faaet ophævet kommunens til­

skud. Undervisningen blev nu gratis for børn, der kom fra hjem, hvor forældre­

nes skatteindtægt ikke oversteg

4

.000 kroner. Andre elever skulde betale et sti­

gende beløb i skolepenge.

Loven af 1918 aabnede mulighed for statstilskud til private højere skoler,

hvis standard opfyldte visse krav. Der oprettedes ogsaa i 1918 et kursus, som paa

2 aar førte elever op til præliminæreksamen, og i 1921 Statens og Hovedstads-

kommunernes Kursus til Studentereksamen. I løbet af de følgende aar opstod

endvidere flere andre private kursus.

Den anden store organisatoriske lov for det københavnske skolevæsen i denne

periode var folkeskoleloven fra 1937, hvorved folkeskolen inddeltes i den 5aarige

grundskole, den 3 eller

4

aarige eksamensfrie mellemskole og den

4

aarige eks­

amensmellemskole, hvortil knyttedes en realskole paa 1 aar. For at skabe kontakt

mellem skolen og forældrene oprettedes 1933 forældreraad ved hver skole. De

kom til at bestaa af 3 medlemmer valgt af og blandt forældrene, mens 2 valgtes

af borgerrepræsentationen.

I denne periode overtoges omsorgen for børnenes hygiejne og sundhed lige­

ledes af skolen. I 1921 udvidedes skolelægeordningen, og der ansattes en over­

læge til at lede dette arbejde. Skolelægen skulde føre opsyn med børnenes almin­

delige helbredstilstand og foranledige, at forældrene blev gjort opmærksom paa

eventuelle svagheder; bl. a. indførtes tuberkulosekontrol i skolerne. Det følgende

aar indførtes skoletandpleje.

Endvidere opstod efterhaanden specialskoler for børn med en eller anden

svaghed; saaledes svagsynsskolen, tunghøreskolen og friluftsskolen for svagelige

børn. Endelig kan til sidst nævnes skolebespisningen i visse af aarets maaneder.