6 2 2
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
række moderne skoler, hvoraf de største og mest moderne er Skolen ved Sundet
og Grundtvigsskolen. Inden for skolens organisation blev loven af 1918 om den
højere undervisning i København af afgørende betydning. Ved denne lov over
tog kommunen af de private københavnske gymnasieskoler Efterslægtsselskabets
Skole, L. Engelhardts Skole og Hanne Adlers Fællesskole samt 5 realskoler.
Dermed ophørte den spaltning af det højere københavnske skolevæsen, hvor
kommunen og staten siden 1910 havde ydet tilskud til skoler, hvis undervisning
til de højere eksaminer blev ydet mod vederlag. Fra socialdemokratiets side ansaa
man dette for udemokratisk, og i 1917 havde det faaet ophævet kommunens til
skud. Undervisningen blev nu gratis for børn, der kom fra hjem, hvor forældre
nes skatteindtægt ikke oversteg
4
.000 kroner. Andre elever skulde betale et sti
gende beløb i skolepenge.
Loven af 1918 aabnede mulighed for statstilskud til private højere skoler,
hvis standard opfyldte visse krav. Der oprettedes ogsaa i 1918 et kursus, som paa
2 aar førte elever op til præliminæreksamen, og i 1921 Statens og Hovedstads-
kommunernes Kursus til Studentereksamen. I løbet af de følgende aar opstod
endvidere flere andre private kursus.
Den anden store organisatoriske lov for det københavnske skolevæsen i denne
periode var folkeskoleloven fra 1937, hvorved folkeskolen inddeltes i den 5aarige
grundskole, den 3 eller
4
aarige eksamensfrie mellemskole og den
4
aarige eks
amensmellemskole, hvortil knyttedes en realskole paa 1 aar. For at skabe kontakt
mellem skolen og forældrene oprettedes 1933 forældreraad ved hver skole. De
kom til at bestaa af 3 medlemmer valgt af og blandt forældrene, mens 2 valgtes
af borgerrepræsentationen.
I denne periode overtoges omsorgen for børnenes hygiejne og sundhed lige
ledes af skolen. I 1921 udvidedes skolelægeordningen, og der ansattes en over
læge til at lede dette arbejde. Skolelægen skulde føre opsyn med børnenes almin
delige helbredstilstand og foranledige, at forældrene blev gjort opmærksom paa
eventuelle svagheder; bl. a. indførtes tuberkulosekontrol i skolerne. Det følgende
aar indførtes skoletandpleje.
Endvidere opstod efterhaanden specialskoler for børn med en eller anden
svaghed; saaledes svagsynsskolen, tunghøreskolen og friluftsskolen for svagelige
børn. Endelig kan til sidst nævnes skolebespisningen i visse af aarets maaneder.