278 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
61 7
lejestigning, som de gamle lejligheder vilde indbringe, skulde tilfalde kommunen.
Dette forslag blev imidlertid bekæmpet af de radikale, og da heller ikke social
demokratiet syntes interesseret heri, bortfaldt det med det resultat, at grund
ejerne fik en gevinst paa ca. 250 millioner.
I aarene fra 1921 til 1939 steg huslejen i ejendomme, opført før 1916, for
2 eller 3 værelser henholdsvis med 76,5
%
og 70,8 % . For lejligheder opført
1916 -1920 var stigningen ca. 10 % .
Som helhed skete der saaledes i mellemkrigsaarene en udvikling til det bedre
i det københavnske boligbyggeri. Derimod lykkedes det ikke i denne periode at
faa skabt en boligreserve. Da den anden verdenskrig udbrød, stod kommunen
derfor omtrent i samme situation som i 19 14 og overfor de samme alvorlige so
ciale problemer, der opstod under den første verdenskrig.
Dagligliv og sociale forhold.
Den københavnske befolknings levevilkaar var blevet stærkt præget af den
økonomiske udvikling, som den første verdenskrig affødte. Mens en del af be
folkningen satte deres levefod op og høstede frugterne af' højkonjunkturen,
kastede inflationen, levnedsmiddelvanskelighederne og varemangelen en anden
og større del af borgerne ud i mere eller mindre omfattende nød og afsavn.
Disse tilstande fortsatte ind i efterkrigstiden. Det er tidligere skildret, hvor
ledes boligsituationen først lettede ind i tyverne. Ogsaa de materielle kaar var
urolige og ustabile, og dette varede i virkeligheden bortset fra enkelte aar lige til
en ny udvikling satte ind med den anden verdenskrigs udbrud. Inflationen fort
satte indtil 1920, da den afløstes af prisfaldet, og efter dette kom valutastabili
seringen. Fra 1923 spores fremgang, men først i 1928 og de følgende aar kan
der tales om virkelig gode tider for den københavnske befolkning. Saa satte en
ny krise ind; men det er iøjnefaldende, at mens den store verdenskrise i en
række lande medførte en hidtil ukendt nød og elendighed, lykkedes det for det
danske samfund at ride krisen af uden væsentlige reduktioner i levestandarden.
I København kunde endog nogle befolkningsgrupper forbedre deres stilling i
1930erne, mens paa den anden side andre ramtes af arbejdsløsheden eller af
sætningsvanskeligheder og fik ringere kaar. For de heldigt stillede viser bud
getterne fra denne periode, at en større del af indtægterne anvendtes til boliger,
tøj og luksus.
Arbejderbefolkningen og de med den i økonomisk henseende ligestillede var
blevet haardest ramt af verdenskrigens inflation. Først i 1918 lykkedes det arbej-
København fra boplads til storby.