281 / 341
620
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
opførte varmtvandsbadeanstalter. Endvidere indrettedes der baderum i flere og
flere skoler. I 1929 lykkedes det endelig ved samarbejde mellem kommunen og
»Københavns Idrætspark« at faa bygget en svømmehal.
I mellemkrigsaarene opstod paa grund af det faldende fødselsantal en større
interesse for befolkningspolitikken og i forbindelse dermed omsorg for børnene.
Da dødeligheden var særlig stor de første leveaar, ansattes fra 1937 kommunale
sundhedsplejersker til at vejlede mødrene. Ogsaa fra privat side, De samvir
kende Menighedsplejer, blev der gjort en stor indsats paa dette omraade. I 19 14
aabnedes den første kommunale vuggestue, og i 20erne og 30erne oprettedes
saadanne over hele byen. For plejebørn indførtes et mere effektivt opsyn, som
flere gange skærpedes, indtil de gældende regler samledes i socialreformen.
Den større hygiejne medførte i denne periode, at sygeligheden gik tilbage. Fol
de syge var det vigtigt, at der under krigen i 1916 indførtes en ordning med syge
plejersker, saaledes at patienterne kunde faa forsvarlig pasning i hjemmene.
Denne blev i 1924 udvidet til ogsaa at gælde barselspatienter.
I det københavnske hospitalsvæsen skete der ikke epokegørende nydannelser;
man byggede videre paa det grundlag, som var skabt før 1914. Paa byens største
hospital, Bispebjerg, byggedes i 30erne en psykiatrisk og en ny kirurgisk afde
ling. I 1926 indrettedes et specielt børnehospital paa Fuglebakken, og 1925-26
opførtes i tilslutning hertil et rekonvalescenthjem for børn.
Med hensyn til bekæmpelsen af tuberkulosen, hvor man allerede var kom
met langt i den foregaaende periode, overtog kommunen i 1935 driften af tuber
kulosestationerne. Det følgende aar vedtog kommunen endvidere at opføre Dan
marks største sanatorium, der kom til at ligge ved Avnstrup.
Krigstidens nød og dyrtid medførte, at kommunen ogsaa efter vaabenstil-
standen maatte fortsætte de forskellige ekstraordinære hjælpeforanstaltninger, der
først gradvis afvikledes i begyndelsen af 20erne. 1921 oprettedes den kommunale
hjælpekasse, hvorved administrationen af disse anliggender, der hidtil var be
sørget af understøttelsesforeningen, overtoges af kommunen.
Mellemkrigsaarene betød paa en række omraader inden for forsorgen et
overordentligt stort skridt frem mod den sociale velfærdsstat. I stigende omfang
blev denne imidlertid et statsanliggende, og kommunens selvstændige indsats
traadte i baggrunden. Dette gælder f. eks. aldersrenten, hvor loven fra 1922 fast
satte bestemte takster, og den tidligere kommunale ordning bortfaldt.
Forinden var der sket en omordning af alderdomshjemmenes forhold. Som
tidligere nævnt gjorde der sig allerede under krigen en følelig pladsmangel gæl
dende. 1921-22 var den ordning gennemført, som indlededes 1918. Almindeligt