277 / 341
6
i6
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Det mest imponerende byggeri er dog foretaget i de indlemmede kommuner.
I V a lby fremkaldte kvarterets industrialisering opførelse af fabriksbygninger og
en mængde store etagehuse med billig husleje. Brønshøj udviklede sig til Køben
havns største kvarter, hvor 1/ 5 af den københavnske befolkning bor. I 1916 var
her
5000
lejligheder, mens det i de følgende
20
aar voksede til
4 5
.
000
.
Bygge
riet i denne bydel var i flere henseender typisk for den nye byggekultur. Under
og efter krigsaarene fuldførtes her »Grøndalsvænget« med lav bebyggelse. Det
opførtes af en byggeforening, som ejer husene, mens medlemmerne er lejere.
Herved tilfalder værdistigningen foreningen. A f lignende karakter var »Præste-
vangen«. Endelig var der Sundbyerne, som i 1930erne blev stærkt bebygget.
Lige saa betydningsfuld som de bedre byggeformer var reformerne ved bo
ligernes indretning. I 1925 havde 3/ 5 af de københavnske lejligheder W .C . I 1936
var man naaet til, at saadanne var installeret i 4/ 5 af lejlighederne, og i 1938
blev W.C.-installationen obligatorisk. Et lignende fremskridt skete med hensyn
til det elektriske lys, som i 1925 fandtes i 90 % af lejlighederne.
Derimod gik det langsommere med badeværelserne. En opgørelse, som blev
foretaget i 1925, kom til det resultat, at i
4
% af lejlighederne havde adgang til
bad, men at mange benyttedes til garderober og pulterkamre. I de følgende aar
skete dog et vist fremskridt, især i 1930erne, hvor næsten alle nybygninger fik
baderum. Endnu ringere stod det i 1925 til med hensyn til centralvarme,
idet kun
4
% af lejlighederne havde dette. Ogsaa paa dette punkt skete imidler
tid fremskridt, og i 1940 regnede man med, at 1/ 3 havde faaet centralvarme.
Endvidere bør nævnes, at en betydelig del af de nye beboelsesejendomme ud
styredes med altan. Der indrettedes en entré, og kokkenerne udstyredes med
gasborde og vask, ligesom der her som i andre rum indrettedes skabsplads. Sam
tidig med at boligerne saaledes i mange henseender blev smukkere, mere
hygiejniske og mere komfortable, tog boligtrykket ogsaa af, og lejlighederne blev
tyndere befolket. Dette skyldtes naturligvis først og fremmest, at det voksende
byggeri efterhaanden afskaffede boligmangelen. Men hertil kom i mellemkrigs-
aarene det faldende børnetal, de voksne børns flytten hjemmefra, færre lo
gerende, og endelig at mange familier ikke mere havde en fastboende pige, men
klarede sig med konehjælp.
Hvad endelig angaar priserne paa boligerne, bevirkede bolignøden under
krigen, at huslejen til trods for kontrollen steg. For de gamle lejligheders ved
kommende — d. v. s. dem, der var bygget før 1916 — var stigningen i 1921 kom
met op paa 25 % , og for de nyere laa den betydeligt højere. Allerede 1918
foreslog den borgerlige gruppe i borgerrepræsentationen, at en del af den