272 / 341
D EN M O D E R N E S T O R B Y
6
1 I
Parti af Brønshøj, der viser dels rester af stedets gamle bebyggelse, dels parcelbebyggelse med
haver dels høje boligkarreer, opført i aarene efter den første verdenskrig.
idømtes en bøde paa 300.000 kroner. Det følgende aar udbrød der atter konflikt
paa grund af, at arbejdsgiverne nu under indtryk af krisen og prisfaldet krævede
lønnedgang. Denne gennemførtes efter en lock-out, men paa grund af det
stærke prisfald laa arbejdslønnen dog over i g i
4
niveauet, selv om man tog
tabene ved arbejdsløshed og arbejdsstandsninger i betragtning. I 1922 foretog
arbejdsgiverne et nyt lock-outfremstød for at faa lønnen ned og 8-timers dagen
afskaffet. Det første lykkedes, men 8-timers dagen blev bevaret.
Aarene 1923 og 1924 var rolige, men 1925 udbrød atter en storkonflikt,
den største i landets historie. Den omfattede baade strejker og lock-outer og
varede fra 19. marts til 8. juni, da den afblæstes. Regeringen Stauning havde
paa dette tidspunkt en provisorisk lov rede, der forbød strejker og lock-outer
og henviste stridspunkterne til mægling ved Københavns overpræsident Jensen.
I de følgende aar var der nogenlunde ro, men i 1930erne truede det gen
tagne gange med storkonflikter. Paa dette tidspunkt indtraadte imidlertid en
ny faktor paa arbejdsmarkedet: staten. Under de økonomiske forhold i 30erne
ansaas store konflikter alt for farlige, og regeringen Stauning greb derfor gen
tagne gange ind i stridighederne (1933,
1934
, 1936,
l 937) °S
afgjorde dem
enten ved lov eller en voldgift ved lov. Dette medførte, at det synspunkt efter-
haanden gjorde sig gældende baade blandt arbejdsgiverne og i fagforeningerne,