269 / 341
6o8
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
halvdelen af den danske import over København, omtrent hele transithandelen,
mens 30 % af eksporten gik over københavnske firmaer. Dog skete der i løbet
af 20erne og 30erne en udvidelse af en-gros handelen i provinsen, saaledes at
Københavns andel sank fra 67 % i 1925 til 52 % i 1935.
Forholdene inden for detailhandelen prægedes stadig af de mange smaa
butikker, hvoraf halvdelen havde under 25.000 kr. i aarlig omsætning. I denne
periode vokser brugsforeningerne i betydning. 1916 var de københavnske brugs
foreninger blevet sammensluttet til Hovedstadens Brugsforening, som i 1939
havde 126 butikker over hele byen med en omsætning paa ca. 20 millioner kr.
Under den første verdenskrig skete store udvidelser af Københavns havn,
men forventningerne til dens betydning i efterkrigstiden blev ikke opfyldt.
Københavns indre trafikproblemer var i det store og hele løst i i g i
4
med
udbygningen af sporvejsnettet. 1919 indførtes fællesdrift af de københavnske
og frederiksbergske linier, saaledes at København forpagtede de frederiksbergske
linier. M ed det nordsjællandske Selskab N .E .S.A . afsluttedes takstgrænseover
enskomster.
I 20erne og 30erne var det omegnens behov for bedre forbindelser med
byens midte, som trængte sig paa. Dette problems løsning kom et langt skridt
videre, da elektrificeringen af statsbanernes nærtrafik blev vedtaget i 1930. I
1934 kørte de første S-tog paa strækningerne Frederiksberg-Vanløse-Hellerup,
Valby—Hovedbanegaarden-K lampenborg og Hellerup-Holte. De medførte en
voldsom forøgelse af nærtrafikken og løste et stort problem for den københavnske
befolkning.
1938 aabnedes endvidere en trolleylinie mellem Nørreport og Lyn gby-
Jægersborg, saaledes at disse stærkt befolkede kvarterer kom i bedre forbin
delse med byen. Desuden oprettedes omnibillinier fra flere sporvognes ende
stationer. I 1939 var der 12 linier, hvoraf 9 blev drevet af private vognmænd.
Den voldsomme udvikling af automobilen efter den første verdenskrig
revolutionerede paa mange maader den københavnske befolknings levevilkaar.
Ikke blot kunde den bedrestillede københavner komme hurtigere og mere
bekvemt væk fra byen, hvilket ikke alene fik betydning for rekreation og for
nøjelser, men ogsaa for bebyggelsen af omegnens villakvarterer. Ogsaa for den
bredere befolkning øgedes mulighederne for søndagsudflugter og kortere rejser
takket være rutebiler og busser. For Københavns forbindelse med det øvrige land
var den store forbedring i 1930erne igangsættelsen af lyntogene og indvielsen af
Lillebæltsbroen i 1934-35.
Endelig fik flyvningen sit store gennembrud i efterkrigsaarene. I 1918 blev