265 / 341
604
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
lagre var indkøbt i prisstigningsperioden; de hobede sig nu op i frihavnen, og
da de ikke blev solgt, fordærvedes mange af de oplagrede varepartier.
Bankinstitutterne, der med Landmandsbanken i spidsen var stærkt engageret
i denne spekulation, og undertiden paa en maade, som ikke helt var i over
ensstemmelse med loven, søgte saa længe som muligt at stive de vaklende firmaer
af med kreditter og støtteopkøb af aktier. Dette kunde dog ikke fortsættes i det
uendelige, og 1922 kom det store krak, som rystede Københavns erhvervsliv
til rødderne.
Allerede i 1921 kom de første varsler. I april begik den kendte grosserer
M ax Ballin selvmord. Han havde i 1918 med bl. a. Landmandsbankens hjælp
skabt en koncern inden for læderbranchen ved sammenslutning af
4
aktie
selskaber. Det viste sig nu, at hele aktiekapitalen var gaaet tabt. Senere paa
aaret brød krigsforetagendet »Nordisk Bank« i København sammen, og i decem
ber kom sammenbruddet for ingeniør Henckels forskellige foretagender. Henckel
blev arresteret og fik senere en dom for bedrageri. I begyndelsen af 1922 be
gyndte det at knage i de københavnske banker. I januar maatte Diskonto- og
Revisionsbanken, - der allerede i 1921 havde faaet offentlighedens øjne rettet
paa sig, da det afsløredes, at en bogholder havde bedraget for 800.000, - hen
vende sig til Nationalbanken og de andre storbanker for at faa støtte til en
rekonstruktion.
Paa dette tidspunkt var »Transatlantisk Selskab« allerede brudt sammen,
og flere foretagender fulgte efter. Landmandsbanken kunde ikke længere holde
til de tab, dette og andre selskaber som f. eks. »Nordisk Kabel« paaførte den,
og i juli maatte direktionen anmode Nationalbanken om hjælp. I samarbejde
med denne og andre banker samt regeringen foretoges derefter en rekonstruk
tion. Krisen hørte dog ikke op, og da banken efterhaanden havde opkøbt
66 millioner af sin egen aktiekapital, der beløb sig til 100 millioner, maatte den
16. september atter anmode Nationalbanken om hjælp.
Dermed var sammenbruddet klart. Om aftenen indkaldte regeringen rigs
dagen, der dels vedtog en lov om statens deltagelse i bankens reorganisation, dels
nedsatte en domstol til at undersøge forholdene i forbindelse med sammenbruddet.
V ed denne ordning traadte staten, Nationalbanken,
0
. K . og Store Nor
diske Telegrafselskab til og tegnede ny aktiekapital. Det viste sig imidlertid i
1923, at de foretagne opgørelser over tabene havde været for optimistiske, og
rigsdagen maatte gennemføre en ny lov, hvorved staten overtog den fulde
garanti for banken. Tabene blev paa dette tidspunkt anslaaet til ca. 300 milli
oner kroner.