Previous Page  270 / 341 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 270 / 341 Next Page
Page Background

D E N M O D E R N E S T O R B Y

609

Det danske Luftfartsselskab startet, og 1920 aabnedes dets første 2 ruter paa

Malmø—Warnemiinde og paa Hamborg. De første flyvninger fandt sted fra

marinens flyvebaadsstation, men i 1925 indviedes Kastrup Lufthavn, der var

blevet bygget af staten. Samtidig blev luftfartsselskabet rekonstrueret efter

visse økonomiske vanskeligheder, og staten samt Københavns kommune begyndte

at give tilskud. I de følgende aar udvidedes luftruternes antal og hyppighed.

1937 blev der truffet en ny aftale, som bl. a. medførte, at der aabnedes to inden­

landske ruter paa henholdsvis Aalborg og Esbjerg.

Befolkningsmæssig og faglig udvikling.

Det københavnske indbyggerantal blev i 1919 opgjort til 542.650 personer.

Under krigen havde den befolkningsmæssige udvikling været præget af den

store indvandring, og denne fortsatte i 1919, da den androg 10.000 personer.

D a krisen satte ind i 1920, gik indvandringen imidlertid i staa, og i de følgende

2 aar foregik der endog en udvandring fra byen.

Igennem 1920erne var befolkningstilvæksten ujævn. Fødselsoverskudet dalede

i forhold til den foregaaende periode og laa indtil slutningen af 30erne paa

ca. 2—3000 om aaret. Paa denne baggrund fik indvandringen større betydning,

men da de økonomiske forhold i 20erne var urolige og usikre, flyttede ikke

særlig mange provinsboere til hovedstaden. Følgen var, at byens indbygger­

antal ikke voksede synderligt det første tiaar efter fredsslutningen. I 1930 talte

befolkningen 617.000, hvilket vil sige en tilvækst paa 55.700, hvoraf fødsels­

overskudet androg 36.500 og indvandringsoverskudet 19.200.

I 1930erne bedredes forholdene noget. Mens fødselsoverskudet i de første

aar laa paa nogenlunde samme niveau som i 20erne, steg det i slutningen

af dette tiaar og kom op paa godt 5000. Denne tendens har holdt sig siden og

tog under den anden verdenskrig betydeligt til. Ogsaa indvandringen voksede

i begyndelsen af 30erne. I 1934 var den oppe paa godt 10.000, men sank der­

efter i de følgende aar, og var i 1939 nul, hvilket bl. a. afspejler konjunkturerne

for landbruget. Tilvæksten i byens befolkning i 1930erne var 81.700, hvoraf

fødselsoverskudet androg 30.500 og indvandringsoverskudet 51.200. I begyn­

delsen af 1940 talte Københavns befolkning saaledes ca. 700.000 mennesker,

hvilket vil sige 18,3 % af den danske befolkning. Reelt maa dog hertil regnes

Frederiksberg og forstadskommunerne, som mere og mere er gledet ind i det

københavnske samfund. Derved kom det københavnske storomraade i 1940 til

at rumme godt 1 million mennesker.