268 / 341
Selv om indførelse af sporvogne i sin tid havde været et betydeligt fremskridt i hovedstadens trafik,
føltes deres ubevægelighed efterhaanden som en gène i den voksende gadetrafik. Man har ofte
drøftet, om det bedste ikke vilde være at gaa helt over til busdrift; i 1938 indførte man bl. a.
et mere bevægeligt nyt befordringsmiddel, de elektrisk drevne Trolley-busser. Paa billedet ses
den første start fra Nørrevold.
selv problemer, og begrænsningen af valutatildelingerne medførte en indskrænk
ning. I denne situation klarede de gamle firmaer sig bedst, mens systemet med
valutaattester voldte store vanskeligheder for nystartede firmaer. Især gik
1930ernes handelsudvikling naturligvis ud over transithandelen og reeksport
erhvervene.
En oversigt over det københavnske samfunds økonomiske struktur umiddel
bart før den anden verdenskrigs udbrud i 1939 viser, at de københavnske stor
banker stadig udøvede en meget stor indflydelse, ikke alene paa Københavns,
men paa hele landets erhvervsliv. Dette kan ses deraf, at over halvdelen af
Danmarks aktieselskaber med en kapital paa over 1 million kroner var knyttet
til de fire største københavnske banker. Ca. 20 % åf den danske industri befandt
sig i København, og den beskæftigede ca.
4
o % af samtlige industrielt beskæf
tigede. Hertil kom, at de største virksomheder gennemgaaende var københavnske.
Med hensyn til handelen var Københavns dominerende stilling i det danske
samfund endnu mere fremtrædende. Dette gjaldt især storhandelen, som bragte
D E N M O D E R N E S T O R B Y