276 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
615
grundene nede paa førkrigsniveauet. Da Københavns kommune som stor grund
ejer kunde udøve betydelig indflydelse paa de private bygherrer, lykkedes det
ogsaa at forhindre en tidligere periodes voldsomme udnyttelse af bygningsbe
stemmelserne. Side- og baghusene forsvandt, og i stedet gennemførtes en bebyg
gelse med aabne og lave karreer, beliggende i bevoksede arealer med legeplad
ser o. s. v. Hvor kommunen ikke selv var ejeren, fik den ved forhandlinger
med de private grundejere gennemført byggeplaner for hele kvarterer, og paa
den maade sikredes lav bebyggelse i de indlemmede distrikter. Endvidere fik
myndighederne fra 1934 lovhjemmel til at faa fabrikkerne henlagt til særlige
bydele og derved blev Valby, Utterslev samt kvartererne ved Sydhavnen og paa
Amagers østkyst gjort til fabriksomraader. For at skabe grønne aandehuller an
lagde kommunen store parkomraader i byens udkanter som Utterslev Mose,
Kagsmose og Damhusengen. V ed Amager Strandvej opstod en badestrand,
anlagt paa kommunalt initiativ.
Bygningsloven af 1889 kom til at gælde i 50 aar. Byggeriet i mellemkrigs-
aarene foregik derfor efter en lov, som den tekniske udvikling og den større bo
ligkultur havde forældet. Naar de københavnske bygninger alligevel i denne
periode forbedredes saa betydeligt, skyldtes det en liberal fortolkning af loven.
I marts 1939 kom der imidlertid en ny byggelov, som traadte i kraft i januar
1940. I modsætning til den gamle lov tilsigtede den at skabe en harmonisk og
planmæssig bebyggelse, med faste retningslinier for fremtidens København.
De enkelte kvarterers særpræg blev i denne periode stærkt understreget. I den
indre by er beboelseslejlighederne yderligere blevet nedlagt, og der er opført
store kontor- og forretningsbygninger. I 1930erne gennemførtes endvidere en
række saneringer med anlæggelse af nye færdselsaarer saasom Vognmagergade
og Bremerholm. Det gamle banegaardsterræn begyndte ogsaa at blive bebygget.
Allerede i 1917 paabegyndtes Axelborg og Paladsteatret, og i 1930erne opførtes
bl. a. den store forretningsbygning »Vesterport« og elegante etagehuse ud mod
søerne. Endnu venter dog banegaardsterrænet paa sin endelige bebyggelse.
Paa Østerbro bebyggedes i denne periode kvarteret mellem Strandvejen og
Lyngbyvejen med store beboelseshuse; paa Nørrebro gjaldt bebyggelsen især
omraadet mellem Tagensvej og Lyngbyvej, og endelig foregik byggeriet paa
Vesterbro i kvarteret omkring Enghaveparken og Kongens Enghave.
Paa Amager begyndte man i 1925 at rive en række gamle saneringsmodne
ejendomme ned. I forbindelse med Torvegades udvidelse foretoges en sanering
af det omliggende areal, og der opførtes her og ud mod volden moderne etage
ejendomme.