KøbenhavnFraBopladsTilStorby

D E N M O D E R N E S T O R B Y

619

I mellemkrigsaarene gjorde den overalt i verden herskende arbejdsløshed sig ogsaa gældende i

København og fremkaldte adskillige demonstrationer. Det her gengivne fotografi viser deltagerne

i en saadan demonstration paa Rigsdagstrappen med nogle karakteristiske plakater.

Dette gælder for eksempel handelen med levnedsmidler som kød og mælk.

Ved den nye sundhedsvedtægt, som gennemførtes i 1918, indførtes tvungen tri

kinundersøgelse for kødet. I løbet af 1920erne forsvandt de sidste rester af handel

fra aabne boder, men København manglede dog stadig et moderne samlingssted

for slagtning, kødkontrol, bearbejdelse af kødet o. s. v. I 1931 vedtog kommunal

bestyrelsen imidlertid at opføre »Kødbyen«, der toges i brug i 1934. Her kon

centreredes al virksomhed indenfor det omraade, der kan kaldes byens forsyning

med kød, under moderne hygiejniske og betryggende former.

M ed hensyn til mælkeforsyningen indførte sundhedsvedtægten i 1918 al

mindelig opsigt med de besætninger, hvorfra den københavnske mælk blev

leveret. Det følgende aar blev endvidere al mælkesalg lagt under sundhedskom

missionens tilsyn, og derved blev for første gang en virkelig kontrol mulig. I 1938

var man kommet saa vidt, at alle besætninger i den københavnske mælkehandel

var blevet renset for tuberkulose. A f hygiejnisk betydning var ogsaa indførelsen

af mælke- og flødeflasker, hvorefter al aftapning paa aabne gader o. s. v. blev

forbudt.

A f andre fremskridt inden for hygiejnen i mellemkrigsaarene er det værd at

bemærke, at saavel kommunen som private byggeforeninger i 20erne og 30erne

40*