260 / 341
D E N M O D E R N E S T O R B Y
5 9 9
sager optraadte kommunen som direkte sælger fra en træbarak i Ahlefeldts-
gade, hvor avancen var 25 % , mens det konstateredes, at grønthandlerne tog
flere hundrede procent. Med hensyn til den vigtige kartoffelforsyning indførtes
maksimalpriser, og kommunen sluttede selv kontrakter med kartoffeldyrkerne
om leveringer, der solgtes til en lavere pris end den, kommunen betalte.
Endelig kan nævnes, at ogsaa kaffe og te blev rationeret fra december 1917.
Det samme gjaldt sukker, der allerede rationeredes fra december 1916, og ris
og sago, som slap op i 1917, men rationeredes, da der i 1918 kom en ladning
til landet. Mens disse rationeringer var landsomfattende, gennemførtes for K ø
benhavns vedkommende en ordning for petroleum samt stearin- og tællelys.
Et vigtigt problem var ogsaa borgernes forsyning med brændsel.
Da krigen udbrød, var lagrene smaa. Den første vinter blev tilførslerne dog
tilfredsstillende, men i februar 1915 begyndte vanskelighederne, da tyskerne
erklærede farvandene omkring England for krigszone. I den følgende tid skabte
ogsaa England besværligheder med sine krav om licenser, og helt galt blev
det, efter at Tyskland fra 1. februar 1917 gik over til den uindskrænkede u-baads-
krig. A lt dette skabte stigende kulpriser og fragter, og man søgte derfor at øge
tilførslerne fra Tyskland af kul og cinders, hvilket ogsaa lykkedes, indtil Tysk
land brød sammen i 1918. D a de tyske tilførsler derefter omtrent faldt væk, og
England endnu ikke var leveringsdygtig, voldte brændselssituationen bekymringer
indtil efteraaret 1920, og man blev tvunget til at købe dyre amerikanske kul.
Disse forhold bevirkede, at man maatte skaffe sig erstatning i tørvene. Fra
sommeren 1916 traf kommunen aftaler om produktion af 25 mill. tørv. Det
aar blev det dog paa grund af daarligt vejr kun til 3 millioner, men det føl
gende aar steg produktionen, og tørvene anvendtes til opvarmning og gasfrem
stilling. Ogsaa brændehugsten blev forceret paa kommunens gods Bistrup.
Høje priser og svigtende forsyninger bevirkede, at kommunen maatte gribe
ind og dels rationere koksene, dels give tilskud eller foretage gratisuddelinger.
Fra sommeren 1915 begyndte Arbejdernes Fællesorganisation at importere tyske
koks, som solgtes billigere end de engelske koks til ubemidlede familier.
Først i 1921 ophævedes rationeringsbestemmelserne. Koksprisen, der i 19M
var 85 øre pr. hl. og i 1920 var steget til 14,50 kr. pr. hl., kom først i 1922
ned paa 3,00 kr. pr. hl. for kommunale koks.
Vanskelighederne med kultilførslerne medførte ogsaa indgreb med hensyn
til gas- og elektricitetsforbruget. Det begyndte med højere priser over et vist
forbrug og derefter gradvis forbud mod luksusbelysning, nedskæring af spor
vognskørselen, indførelse af sommertid, tidlig lukning af butikkerne og ind