D EN MO D E R N E S T O R B Y
5 9 7
Jens Jensen
(1859-1928),
arbejderfører og borgmester
i København. Den fynske
husmandssøn begyndte sin
politiske løbebane som for
mand for malernes fagfore
ning i København. Senere
spillede han som formand
for De samvirkende Fagfor
bund en hovedrolle ved
»Septemberforliget« i 1899,
og 1903 blev han hovedsta
dens første socialdemokratiske
borgmester. Som leder af
dyrtidskontoret indtog han
en vigtig position under før
ste verdenskrig, da kommu
nens budget var i stadig
vækst, og vandt almindelig
anseelse ogsaa paa grund af
sine fremragende forhand
lingsevner. Jensen var over
præsident i København fra
1924 til sin død.
Krigstidsforholdene medførte ogsaa øgede indgreb fra statens side. 8. august
i g i
4
oprettedes den overordentlige kommission, og Jens Jensen blev medlem
af denne og saaledes kontaktmanden mellem regeringen og landets største kom
mune. Paa alle punkter mærkedes borgmester Jensens haand, og med ene-
staaende forhandlingsevne, pligtfølelse og flid løste han de mange opgaver.
Et af de vanskeligste punkter for kommunalbestyrelsen maatte være at
sikre befolkningen de vigtigste levnedsmidler. I 1g 1
4
- var høsten lille, og der
indførtes udførsels- og fodringsforbud, ligesom man søgte at skaffe sig forsyninger
fra udlandet. I København begyndte brødfabrikkerne at fremstille det saa-
kaldte krigsbrød, der bestod af hvede og rug, halvt af hver. Senere gik man ogsaa
over til at bage et standardhvedebrød. Snart blev prisen et problem, idet rug
brødspriserne gentagne gange steg. I 1g 15 maatte der indføres maksimalpris,
og kommunen greb her som ved andre levnedsmidler snart til et tilskudssystem,