259 / 341
5 9
8
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
der kom de mindrebemidlede til gode i form af rabatkort eller tilskud til produ
centerne, saaledes at forskellen mellem fremstillingspris og salgspris blev dækket.
I marts 1917 indførtes brød- og melrationering. I første omgang gjaldt
den ikke for kager og wienerbrød, men de kom snart efter med. Paa restaura
tioner krævedes særlige brødkort, og man maatte to gange nedsætte rationen.
30. juli 1g 19 ophævedes rationeringen, men i
4
. maj 1920 maatte den gen
indføres, og først i januar 1921 blev den definitivt afskaffet. Krigstidens høje
priser paa smør og ost voldte vanskeligheder for hovedstadens mælkeforsyning,
da producenterne foretrak at forædle mælken fremfor at sende den til Køben
havn. Mælkeprisen maatte derfor sættes op, og dette medførte, at der uddeltes
rabatkort til
de fattige, ligesom kommunen maatte sørge for, at der blev sikret
de syge og
børnene de nødvendige rationer. I 1918 overvejedes indførelse af
en mælkerationering, og man var i november kommet saa langt, at rationerings
kortene var trykt, men disse planer blev atter opgivet. Derimod blev smørret
rationeret fra
1. januar 1918, og da der i 1919 kom soyabønner til landet, blev
den margarine,
der produceredes heraf, rationeret. En af aarsagerne til kom
munens
besværligheder var de mange mælkebutikker. De kommunale myndig
heder søgte et par gange at faa handelen rationaliseret, men det mislykkedes
paa
grund af modstand fra mælkehandlerne.
Ogsaa leveringerne af flæsk og kød vanskeliggjordes. De københavnske
butikker
forsynedes gennem kommissionærer, der forsøgte at gennemføre en
frivillig
rationering. Den virkede dog meget uretfærdig, og kvaliteterne paa
flæsket var heller ikke altid lige gode. Fra december 1917 til september 1919 ind
førte staten derfor rationering. Fra kommunens side foretoges nedsaltning af
svine- og kreaturkroppe, og man begyndte at opdrætte svin paa Sundholm af
køkkenaffald, ligesom svinefedt og klaret blev rationeret ved en kommunal for
anstaltning. Private svineopdræt blev ogsaa stimuleret. Mange anskaffede sig
saakaldte »altansvin«, der bragte adskillige i konflikt med sundhedsvedtægten,
saa svinene maatte sælges eller slagtes i utide.
Prisstigningen paa fisk medførte, at kommunen her gik meget vidt i sine
foranstaltninger. Der indførtes maksimalpriser, hvilket bevirkede at tilførslerne
standsede, hvorfor et nyt kommunalt initiativ blev nødvendigt. Allerede i januar
1917 havde kommunen begyndt at sælge nedsaltet sild fra sine udsalgssteder
for petroleum. I august 1918 lejede den endvidere fiskehallen i Kristiansgade,
hvorfra der solgtes billig fisk, og i september 1919 aabnedes yderligere 2 udsalg,
hvorved man virkede regulerende paa de private fiskehandleres priser, der var
overdrevent høje i forhold til, hvad fiskerne fik. Ogsaa med hensyn til grønt