289 / 341
628
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
hovedstad og det øvrige land. Alle disse forhold bevirkede, at København i et
omfang og en dybde, som tidligere tider ikke drømte om, blev nationens
hovedstad.
Den første verdenskrigs afslutning gav anledning til en række begivenheder,
som hver paa sin maade brød krigstidens isolering. Straks efter vaabenstilstanden
begyndte engelske og franske krigsfanger fra russiske og tyske fangelejre at
strømme til København paa vejen hjem. Ialt passerede 50.000 mand, og de gav
anledning til store festligheder og gæstfrihed fra befolkningens side.
Tysklands nederlag bevirkede, at forhaabningerne om Sønderjyllands tilbage
venden kunde blive til virkelighed. Allerede 3. februar 1919 afholdtes det første
folkemøde paa Raadhuset om det sønderjyske spørgsmaal. 11. februar arran
geredes et nyt møde, hvor sønderjydernes fører H. P. Hanssen talte i Raadhus-
hallen, der var fyldt med saa mange mennesker, den kunde rumme.
En overstrømmende modtagelse gav København de sønderjyske krigsfanger,
som i marts vendte hjem fra allierede fangelejre. Da det første hold ankom
15. marts til Frihavnen, var byen flagsmykket, og i Frihavnen mødte 50.000 kø
benhavnere op for at byde »Primula«, som førte sønderjyderne til Danmark, vel
kommen. Ogsaa de følgende skibe blev festligt modtaget, og ved et møde i Raad-
hushallen holdtes festtalen af professor Vilhelm Andersen.
24
. juni akcepterede den tyske nationalforsamling fredstraktaten med de alli
erede magter, hvorved det bestemtes, at der skulde afholdes afstemning i Slesvig.
Fredsdagen blev fejret med en overstrømmende jubel. De franske og engelske
krigsskibe, som var kommet til København, saluterede og opsendte raketter.
Fangelinie fyldtes snart med københavnere, og der og overalt i byen hyldedes
de fremmede marinere. Afstemningsresultatet i 1. zone 10. februar 1920, hvor
75 % stemte for Danmark, gav anledning til nye store festligheder. Hyldesten
samledes om H. P. Hanssen, da han om aftenen ankom til København. I tusind
vis mødte folk op paa banegaarden og bar sønderjydernes førstemand i guldstol
til Paladsteatret, hvor han først hyldedes af folketingsmand A. G. Meyer og bag
efter selv talte fra teatrets balkon. Ved midnatstid drog et folketog til Amalien
borg for at kalde kongen frem paa balkonen.
Glæden over afstemningsresultatet afløstes imidlertid snart af en alvorlig
politisk krise. Dette er ikke stedet at skildre den politiske baggrund for Paaske-
krisen i 1920, men kun Københavns betydning for begivenhedernes udvikling.
29. marts 1920 afskedigede kongen ministeriet Zahle, som paa grund af om'
stændighederne ikke vilde efterkomme hans anmodning om at fungere videre,
indtil et nyt ministerium kunde udnævnes.