293 / 341
6 3 2
K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y
Overfor denne samlede, omend ikke enige optræden fra Københavns borger
repræsentation bøjede kongen sig, og samme aften og nat enedes man paa Ama
lienborg om ministeriet Friis5 dannelse, akkompagneret af uroligheder paa Kon
gens Nytorv. Endelig løstes ogsaa den faglige konflikt om søndagen. I det nye
ministerium indtraadte borgmester Jensen som socialminister, mens borgerrepræ
sentant P. J. Pedersen blev undervisningsminister.
Med Paaskekrisen kulminerede Københavns direkte politiske indsats i mel
lemkrigstidens danske samfund. Først i besættelsesaarene fik hovedstaden atter
en lignende betydning. Derimod blev København i disse aar midtpunktet for
nationale festdage som ingen sinde før. Det begyndte med Genforeningsdagen
9. juli 1920, da kongen først om formiddagen underskrev traktaten mellem de
allierede magter og Danmark om Nordslesvigs overdragelse og derefter de love,
hvorved landsdelen indlemmedes i kongeriget. Derefter afgaves salut, og kirke
klokkerne begyndte at ringe. Hele byen var smykket med flag. Foran Raadhuset
musiceredes af et orkester paa 200 mand, i Vor Frue Kirke afholdtes takkeguds-
tjeneste, og om aftenen var der folkefest paa Stadion.
Kongehuset var ofte midtpunktet i de følgende aars festligheder. 26. septem
ber 1920 fejredes kongens 50 aars fødselsdag med et fanetog, hvori deltog 112
foreninger med over 50.000 mennesker.
Det var dog først i 30erne, at der sluttedes forlig mellem den københavnske
arbejderbefolkning og kongehuset om Paaskekrisen i 1920, og de kongelige
mærkedage blev virkelige folkefester. Dette kom frem 26. maj 1935, da Køben
havn modtog kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid efter deres bryllup i
Stockholm. Her smeltede begejstringen over den smukke brud sammen med en
nordisk stemning, der gjorde modtagelsen paa Toldboden i solskin med røde
gallauniformer, vajende fjerbuske, musikken og de mange tusinde mennesker
til en stor folkedemonstration. Ude paa vandet omkring kongeskibet »Danne
brog« sværmede kajakkerne, mens folk paa Toldboden og om bord paa de
omkringliggende skibe sang »Der er et yndigt Land«. Ovenover brummede 27
flyvemaskiner, mens damperne lod deres sirener lyde. Om eftermiddagen kørte
brudeparret gennem byen i aaben karet, og om aftenen var der arrangeret fakkel
tog til Christiansborg med 2000 svenske og danske studenter.
En lignende fest blev kongeparrets 25 aars regeringsjubilæum 15. maj 1
937
-
Dagen indlededes med, at kongen red sin sædvanlige morgentur, og ved tilbage
komsten til Amalienborg blev han mødt af 360 sangere og tusinder af køben
havnere. Senere paa dagen kørte kongeparret gennem byen, hvis gader var
fyldt med 75.000 tilskuere. Endvidere var der modtagelse i rigsdagen. Om