16 / 162
FRA TID EN FOR.
7
Saaledes ogsaa paa Sangens Omraade. Den i 1839 stiftede
Studentersangforening fulgtes af den 1843
A. P. Berggreen
oprettede »Haandværkersangforening«, der kastede rige Tone
bølger ud og i 1846 førte til Oprettelsen af først Typografer
nes og saa Malernes Sangforening, alle i Kjøbenhavn. Men
Sangen gik videre, og navnlig satte den Spor i og efter de
bevægede Krigsaar. Da Soldaterne i 1849 vendte hjem fra
det andet Aars Felttog, indøvede man i Horsens Afs3Tngel-
sen af Fædrelandssange og herved skabtes i Avgust 1850
den Forening dér, en Haandværker-Sangforening, der i 1853
konsolideredes som »Haandværker- og Sangforeningen i Hor
sens«.
Under de rige og dybe patriotiske Roreiser, som fik L iv
i 1848, afrystede Kjøbenhavns Haandværkere den sidste Rest af
det tyske Zunftherredomme, som var blevet tilbage efter Fo r
ordningen af 1800, og denne Bevægelse gik strax videre til
Provinserne. Man jublede overalt efter Felttogene over Dansk
hedens Sejer, og man jublede paa samme T id ogsaa over den
ved Grundloven erhvervede borgerlige Frihed. Selvfølgelig
var man i Haandværkerkredse ikke uopmærksom paa, at denne
Lov indeholdt en Bestemmelse (§ 88), der lød saaledes: »Alle
Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som
ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov«,
men man følte sig næppe stærkt berort deraf. Hvor mange
farefulde Tider havde Lavene ikke gjennemstridt og overvun
det, og her var jo kun henvist til en Fremtid, som maaske
aldrig kom, til Love, man endnu ikke havde set blot et Ud
kast til. Da Hillerød Haandværkerforening i 1846 vilde have
»Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn« til at interessere sig
for et Andragende til Kongen imod en fra 1 1 4 Landhaand-
værkere til Roskilde Stænderforsamling indgiven Petition om
fri Næringsdrift paa Landet, fraraadede Foreningen at rore