103 / 172
94
formue, hvorefter der ikke var noget i vejen for, at
Stub
kunde faa sin elskede og derved blev stamfader
til en stor mængde meget fremragende mænd og kvin
der.
Saa skete den store katastrofe, at
Kratzensteins
professorresidens nedbrændte 6. juli
1 7 9 5
og alt blev
ødelagt. Et par maaneder efter bukkede han under
og døde
7 2
aar gammel. I medicinsk fakultets og for
saa vidt ogsaa i kirurgisk akademis historie har
Krat
zenstein
spillet en meget betydelig rolle, men han
har sikkert ikke været let at arbejde sammen med,
og det er vel nok en af grundene til, at han blev
glemt. Det er dog ejendommeligt, at der ikke findes
nogen egentlig nekrolog over ham, han blev kun min
det af lægen og visedigteren
Rasmus Frankenau,
som
skrev følgende smukke digt om ham:
Graa af alder, mæt af livets dage,
Lagde han sin tunge vandringsstav.
Ingen harpe toner billig klage
Ved den ædle oldings grav.
Ubegrædt, uhædret foer han heden;
Selv deh mand, hvis yndte Romerpen
Pryder mangen mindesten herneden,
Tier om naturens ven.
Øde vi dog tidt vor ros paa daarer,
Som udrettet alt, kun intet gavn;
Var da han ej værd om ædles taarer
Fløde ved hans tunge savn?
Vare skønt tilsidst hans kræfter svage,
Og hans isse skjult med alders sne,
O ! saa kaster kun et blik tilbage
For hans manddoms aar at se!