104 / 172
95
Mangen yngling han fortrolig ledet
I naturens vide kredse om;
Ufortrøden ofte lys han spreded’
Paa den mørke helligdom.
Ogsaa denne barm erkendtlig banker
For enhver vejledning han mig gav.
Derfor disse glem-mig-ej jeg sanker
Til en krans paa mandens grav.
Gennem evighedens lyse baner
Svæver nu hans fod med lette fjed,
Fred af himlen med hans fromme maner,
Med hans aske salig fred!
Ved
Kratzensteins
død blev
Mathias Saxtorph
pro
fessor ordinarius efter
2 2
aars ventetid, og
2 9
. april
1 7 9 6
blev
Aasheim
professor physices med foreløbig
lønning af kongens kasse, indtil han kunde faa ren
terne af det legat paa
1 2 0 0 0
rdl., som
Kratzenstein
havde oprettet til lønning af en professor i fysik.
Der gik ikke engang et aar, inden det næste døds
fald fandt sted, og det var tilmed den yngste, som gik
bort, idet
Horrebow
allerede den
2 8
. maj
1 7 9 6
buk
kede under for en tyfoid feber. Det var sikkert et stort
tab for fakultetet, for man havde ventet sig saa meget
af ham.
Dengang opsloges embeder ikke ledige, og det gjalt
derfor om saa snart som muligt at indkomme med
sin ansøgning, som vi har set flere exempler paa. Det
blev ogsaa tilfældet her, for der kom hurtigt en an
søgning fra
Herholdt,
men for at parere den og mulig
faa
Sylvester Saxtorph
ansat, erklærede
Mathias Sax
torph,
at han var rede til i henhold til fundatsen at
holde forelæsninger over anatomi. Om
Herholdts
og