90
videnskab for den akademiske ungdom. Desuden er
prof.
Aasheim
allerede som seniors vicarius sysselsat
med en videnskab, der alene udfordrer en mands tid
og kræfter, og jeg ved ikke, om det vilde være til-
raadeligt at bebyrde een mand med to saa betydelige
vikariater som prof.
Kratzensteins
og prof.
Ro ttbø lls
;
denne sidste betragtning har i særdeleshed foranledi
get mig til at foreslaa dr.
Horrebow
til overordentlig
lærer i anatomien.
»Jeg indser meget vel vigtigheden af de grunde
prof.
Aasheim
anfører i sin særskilte betænkning for
at en afgaaende lærer skulde afgive sin del i stipen
diernes forvaltning og bortgivelse. Men at fordre det
i nærværende tilfælde af konferensraad
Rottbøll
vilde
være en nyhed, som efter de herskende begreber kunde
anses for ubillig og foranledige klager, som paa en vis
maade kunde være grundede.
»Hvad iøvrigt opsynet med den botaniske have og
dens regnskabsvæsen angaar, saa overlader jeg til kan
celliet at gøre forestilling desangaaende. Mig synes at
denne sag burde komme i nærmere omtale, da det
efter mit tykke aldeles ikke er afgjort, om dette vig
tige og interessante institut ikke trænger til en sær
skilt og mindre talrig direktion end konsistorium,
der bestaar af mange medlemmer, blandt hvilke kun
faa turde være botaniken kyndige. Jeg venter paa
anmodning eller højeste befaling til at sætte denne
sag i bevægelse.
»Hvad det øvrige indhold af prof.
Aasheims
be
tænkning angaar, da anser jeg det at være mig uved
kommende.«
Med denne skrivelse til kancelliet fulgte hertugens
forestilling til kongen, hvori ansøgningen refereres,