94 / 172
85
saa
Rottbøll
havde kun været ordinarius i
2 1
aar. Na
turligvis lyder
3 3
aar bedre end
2 1
, men da man vel
kan gaa ud fra, at
Rottbøll
ikke med villie har villet
opgive ganske gale tal, som let lod sig kontrollere,
kunde det tyde paa, at han virkelig var blevet saa
gammel, at det var paa høje tid, at han fik lov til at
trække sig tilbage.
Ansøgningen kom til fakultetets erklæring og ma
joriteten, bestaaende af
Saxtorph, Callisen, Tode
og
Bang
—
Kratzensteins
underskrift findes ikke — fin
der
2 1
’ maj
1 7 9 4
intet mod ansøgningen at erindre.
»Ved hr. konferensraadens forslag om at antage hr.
dr.
Horrebow
som vicarius i det anatomiske fag op
fyldes ikke alene hvad universitetsforordningen ford
rer, men ogsaa fakultetets ønske om at faa igen en
duelig og øvet mand til at forrette dette embede. Og
hvad de botaniske forelæsninger angaar, da er hr. prof.
Wiborg
baade istand og efter sin instrux forbunden til
at besørge dem saaledes, at studiosi medicinæ derved
kan erlange fornøden indsigt i denne videnskab. Vi kan
derfor efter pligt og efter den forbindtlighed, som en
gammel retskaffen lærer fortjener, ikke andet end til
fredsstilles, naar hr. konferensraaden erlanger den let
telse, som hans alder og svagelighed saa meget behø
ver, og som hans mange fortjenester gør ham højst
værdig til.«
Aasheim
afgav imidlertid
2 2
. april (formentlig
fejlskrift for maj)
1 7 9 4
et temmelig langt særvotum.
Han skriver: »At konferensraad
Rottbøll
i sin svage
lige alderdom befries efter
3 7
aars arbejde fra embe
dets byrder er i mine tanker uimodsigeligt saa ret som
billigt. De botaniske forelæsningers arrangement for
fremtiden har hr. konferensraaden i ansøgningen vist