![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0090.jpg)
IV.
Aarhundredets sidste decennium kom til at spille
en stor rolle i medicinsk fakultets historie, som navn
lig bliver ejendommelig ved de mange dødsfald, som
indtraf med deraf følgende personaleforandringer.
Den første større begivenhed var, at det lykkedes
Callisen
at faa sin stilling ved kirurgisk akademi en
delig fastslaaet. Han fik endda
2 1
’ oktober
1 7 9 1
ordre
til med det samme at tiltræde kirurgisk akademi med
rang og sæde næst efter
Hennings.
Da denne døde
2 6
’ januar
1 7 9 4
, blev
Callisen
generaldirektør for kirur
gien, og først dermed synes han for stedse at være
udtraadt af universitetets tjeneste. Angaaende disse
begivenheder maa jeg henvise til andre værker21).
Næppe var
Callisen
blevet generaldirektør, saa kom
der til kongen en ansøgning af 6’ februar
1 7 9 4
fra
Rottbøll
om at fritages for sine akademiske forret
ninger. Han skriver22) :
»Da alder og idelige anfald af sygdomme gør det
umuligt for mig saavel at holde forelæsninger og have
tilsyn med universitetets botaniske have om somme
ren, som om vinteren at læse over anatomien, saa
er det min allerund. begæring fra begge dele at maatte
fritages. Hvad det første angaar, er jeg ved min be
stalling ikke ansat til professor botanices eller paa
lagt tilsyn med haven, da det er vitterligt nok, at hr.
stiftamtmand
Oeder
paa den tid var professor regius
Gordon Norrie
^