60 / 172
55
ført, kunde den af en cand. ved examen medicum ud
viste fremgang i kirurgien alene have indflydelse paa
bestemmelsen af hans hovedkarakter. Vel ønsker nogle
af fakultetets lemmer, at de tilkommende medici, som
med nytte havde hørt kirurgiske forelæsninger og paa
universitetets theatro anatomico vist paa cadavera de
res færdighed i kirurgiske operationer, maatte faa i
hensigt til kirurgiens udøvelse samme rettighed, som
chirurgi har i hensigt til medicinens. Men da universi
tetet efter fundatsen ingen professor chirurgiæ har,
ej heller i nærværende allerund. betænknings 1 ’ afde
ling nogen regning er gjort paa et professorat i dette
fag (i den forudsætning at ikke alene professoribus
medicinæ paaligger at anføre deres tilhørere til den
studiosis medicinæ fornødne kundskab i anatomien
og den med medicinen saa nøje forbundne kirurgi,
men og desuden studiosi medicinæ saa vel som chirur
giæ har fri adgang til den offentlige og private under
visning ved det nu oprettede chirurgiske academi), og
det saaledes maa agtes som et blot tilfælde, at i det
medicinske fakultet paa denne tid er en professor chi
rurgiæ, saa kan kommissionen ikke bifalde bemeldte
forslag, men maa anse det for passeligst, at medici,
som tillige vil øve praxin chirurgicam, examineres i
denne kunst af det chirurgiske academi. Derimod til
lader vor pligt og overbevisning os ikke at fortie, at
ligesaa og chirurgi, som vilde tillige befatte sig med
den medicinske praxis, billigen burde til den ende prø
ves af det medicinske fakultet, og at den anordning,
hvorefter de ved bemeldte akademi examinerede chi
rurgi, endog de
ikke aldeles uduelige
kunde paastaa
en uindskrænket frihed til at befatte sig med praxis
medica, ikke kan vedblive uden at det udsætter man