72 / 172
65
100
rdl., hvilket vel svarer til henimod 2000 kr. i
vore penge. Dertil kom saa trykningen af afhandlin
gen — men denne var i reglen ganske lille, saa det
næppe kan have drejet sig om store summer.
Fundatsen forlangte, at doctoranden selv skulde
forfatte en disputats, men hvorledes det opfattedes i
praxis, fik man et indtryk af ved
K leins
disputats.
Man anmodede nemlig
Tode
om at gennemse og rette
den, og man henstillede til ham at opgive, hvad han
vilde have derfor.
Tode
svarede, at han havde sendt
disputatsen tilbage til missionskollegiet og meddelt,
at fakultetet fandt den antagelig med nogle korrek
tioner under trykningen. Han synes, at han for disse
rettelser nok kunde fortjene
2
rdl. for arket! Vi skal
strax se, at
Sylvester Saxtorph
forsikrer af egen er
faring, at der næppe paa noget tysk universitet om-
gaas saa rigorøst med doktorpromotionen som hos os,
for som oftest skrives disputatsen der af en professor,
og argumenterne afgøres i forvejen mellem doctoran-
dus og opponenterne.
En gang endnu kom spørgsmaalet om doctorgra-
den for lige i slutningen af aarhundredet, idet hertu
gen af Augustenborg som universitetspatron spurgte,
om der ikke i det medicinske fakultet kunde dispu
teres sine præsidio ligesom i de andre fakulteter (
4
’
november
1 800
).
Tode
frabad sig at svare, da han
kunde anses som partisk, da han havde præsideret
25
gange. Kun vilde han gøre opmærksom paa, at
Scheel
forsaavidt havde disputeret sine præside, som
Tode
ikke havde sagt et eneste ord, inden han pro
moverede ham, »men alle promovendi ere ingen
Schee-
ler.« Bang
havde intet imod, at der disputeredes uden
præses, og
Sylvester Saxtorph,
som imidlertid var ble-
Gordon Norrie