73
Da der nu ej fattes collegia udi hans fag, saa kunde
disse 200 rdl. anvendes til det kemiske professorat.«
Det er en meget skrap beskyldning,
Kratzenstein
her fremsætter mod en professor, især da vi har set,
at det gang paa gang var indskærpet, at professorerne
skulde holde deres forelæsninger og var i undladelses
tilfælde truet med store bøder. Beskyldningen er vist
ikke desto mindre rigtig og bekræftes fra anden side19) .
Martin Hiibner
var jævnaldrende med
Kratzenstein,
født
1723
, og var jurist. Særlig har han udmærket sig
som folkeretlig forfatter. Han var allerede
1751
ble
vet professor designatus i det juridiske fakultet. Han
rejste derefter til udlandet, hvor han var i
7
aar, kald
tes saa hjem, men maatte snart efter igen til udlan
det i statens tjeneste. Hans meget fremragende ar
bejder om den neutrale handels ret i krigstider ud
kom inden
1760
, og derefter synes han ikke at have
præsteret noget videre, og navnlig forsømte han gan
ske sit universitetsarbejde bortset fra et par taler ved
universitetets reformationsfester
1760
og
1769
og at
han var rector magnificus
1772
.
Til forstaaelse af det følgende skal bemærkes, at
en af professorerne indtil
1784
havde fungeret som
kvæstor, hvorfor konsistorium ydede 100 rdl. aarlig
til en vikar for ham, men ved reskript af 3 ’ december
1784
ansattes en særlig kvæstor.
Kratzenstein
fortsætter derefter:
»Videre har konsistorium hidtil holdt en vicarius
for universitetets qvæstor med 100 rdl. for at befri
ham for collegiis. Disse
100
rdl. har hidtil oppebaaret
professor
Briinnich,
som ellers er konstitueret som
prof. historiæ og oeconomiæ. Men da erfaringen har
lært, at hans kundskab ej udstrækker sig videre end