82 / 172
75
kgl. pensioner derved spares. Denne erfarenhed lærer,
at næppe nogen student attraar at høre collegia over
eloquenzen, over latinitæten, over geografi og historie,
da de tænker for sig selv at kunne lære saa meget
deraf, som de behøver udi examine philologico, som
nu desuden af faa studiosos souteneres. Derfor kunde
uden skade professio eloqventiæ, latinitatis, geogra-
phiæ & historiæ combineres. Enddog vilde denne pro
fessor sjældent finde auditores til sine collegia der
over. Lige saa godt kunde og forenes med tiden det
hebraiske og græske professorat, thi til begge indfin
der sig ligeledes faa auditores, da de candidater og
fornemmelig de alumni, som ligger paa collegiis, som
præparerer sig til examen theologicum plejer at culti-
vere samme for sig selv. Paa denne maade kunde uden
H. M. K.’s bekostning oprettes tvende nye og for stu
diosos og disse tider mere passende professorater.«
Som en efterskrift tilføjer
Kratzenstein:
Da det
kunde ske, at den kgl. kommission ej fandt for godt,
at vicariatspenge blev anvendt til et andet professorat
end det, for hvilken en vicarius holdes, saa tror jeg
denne inconvenience kunde bortfalde, naar hr. kfr.
Hiibners
200 rdl. vicariatspenge blev tillagt f. ex. prof.
Nørregaard,
og at derimod 200 rdl. af hans kgl. pen
sion blev anvendt til det fornødne professorat i che-
mien, som da efter min afgang kunde forbindes med
experimentalphysiken, hvortil ellers ingen løn er hen
lagt. I henseende til de vicariatspenge, som consisto-
rium hidtil har betalt til qvæstoris vicar, er ingen in
convenience, fordi qvæstoratet ikke er bundet til no
get facultet eller professorat.«
Aasheim
laa ikke paa den lade side, han kom
10/1
1786
med et stort indlæg paa ikke mindre end