81 / 172
74
at kende mineralier, saa har han udi hans hele profes
sorat (siden
1 7 69
) saa meget jeg har kunnet udfor
ske, ikkun læst tvende collegia for studenter, et over
naturhistorien, hvori han efter auditorum klage ofte
confunderte et subjekt med det andet, og et over den
pharmaceutiske chemi, som forhen er meldt. Nu læser
han over mineralogien, som frekventeres af 2 studen
ter, og gør nogle prøver udi laboratorio, idet han for
binder dermed metallurgien. Hans løn af kongens
kasse som professor er
700
rdl. —
100
rdl. nyder han
som vicarius qvæstoris, som nu ikke mere existerer;
200 rdl. nyder han og hans hustru af kongens kasse
som livrente for hans mineralien cabinet, som univer
sitetet er tilegnet; og
600
rdl. skal han efter forly
dende have som assessor udi berg-collegio. Da han
nu ej engang har opfyldt sine forpligtelser for sin løn
som professor, saa kan han saa meget mindre længere
gøre pretensión paa de 100 rdl. som vicarius qvæstoris,
da qvæstoratet er ophørt. Disse
100
rdl. kunde da
lægges til de forrige
200
rdl. Min ohnmaasgebliche (!)
raad var da, at disse 100 rdl. expresse blev bestemt
til kul og materialier ved chemiske operationer udi
collegio, og tilbageholdt, naar ingen collegium over den
pharmaceutiske chemi blev holdt, ellers kunde prof.
chemiæ med tiden sige som hr. prof.
Briinnich:
skal
jeg da anvende min løn til at anskaffe disse reqvisita?
jeg svarede ham, at han kunde dertil anvende de an
førte vikariatspenge, som ellers burde cessere. Men
havde dertil lige saa lidt lyst.
»Endelig er jeg ved den lange erfaring ved uni
versitetet forsikret, at uden skade for videnskaber og
studenter nogle af de filosofiske professorater med ti
den kunde forenes med hverandre, og en del af de