Previous Page  117 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 463 Next Page
Page Background

107

valget ikke binde sig paa Forhaand. Embedet ved den

første Kirke, der ventes indviet, skal ikke besættes efter

Indstilling af os, men af den selvstændige „Forening til Op­

førelse af smaa K irker“ . Ved mulige Embedsledigheder ved

Kirker, der alt er i Virksomhed, kunde vi ikke forud af­

skære Menigheden paa S tedet fra at have en væsentlig Ind­

flydelse. Og ved Optagelse af en helt ny Virksomhed i et

ny t Distrikt vilde man vel tidligere have væ ret meget til­

bøjelig til a t have Pasto r Hallager i særlig E rindring —

uden at vi dog efter vore P rincipper ret vel kunde forsvare

at give et bestem t Løfte til en Mand, vi kendte saa lidt til.

Men efter det, som nu var oplyst i Ministeriets ovennævnte

Skrivelse, m aatte vi enstemmig hævde, at vi ikke forstod

Pasto r H. og derfor ikke kunde vide, om han var i S tand

til at sam arbejde med os.

5.

Da der saaledes ikke her var nogen Udvej, hen stil­

lede Kirkefondet, for saa vidt Pasto r H.s Udnævnelse skulde

staa ved Magt, at Fredens Menigheds Ønske blev imøde­

kommet ved A n s æ t t e l s e n a f e n r e s i d e r e n d e K a p e l ­

l a n — altsaa en Andenpræst, der kunde virke i fuld Selv­

stændighed ved Siden af Sognepræsten — efter Menighe­

dens Ønske, selvfølgelig uden Forringelse i Sognepræstens

lovlige Indtægter.

M inisteriet syntes tilbøjeligt til at imødekomme dette'

Ønske, men forlangte, at P r æ s t e b o l i g e n v e d F r e d e n s

K i r k e skulde tilfalde Pasto r H. (for samme, betydelig under

Lejeværdien ansatte Leje, som Pastor Nyborg betalte). Da

Ministeriet begrundede dette med, at den som Embedsbolig

ved Kirken var unddraget Kirkefondets Raadighed og rette­

lig tilkom Sognepræsten, m aatte Forretningsudvalget ub e­

tinget afslaa Fordringen som uberettiget, idet Kirkefondets

Præsteboliger er fuldstændig Privatejendom , der i ingen

Henseende staa r under offentligt Tilsyn, og over hvilke

derfor Kirkefondet ikke under nogen Form kan overlade

andre Raadighed.

For im idlertid fra vor Side at vise den stø rst mulige

Imødekommenhed gik vi ind paa — m e d u d t r y k k e l i g t

F o r b e h o l d a f K i r k e f o n d e t s E j e n d o m s - og R a a ­

d i g h e d s r e t — at tilbyde P asto r H., hvis han overtog: