116 / 463
106
fastsatte Regler“, hvilken Løn f. T. er fastsat til 1200 Kr. Vi har d a
snarere ved 2500 Kr. (hvilken Sum er hentet fra Opslagets Slutning)
ladet os forlede til at fremstille Embedets Kaar for gunstige. Om et
Tilskud ud over de lovlige Indtægter kunde der selvfølgelig ikke være
Tale, da den selvunderholdende Menighed ganske afslog a t deltage i et
saadant. Og Deres Højværdighed vil utvivlsomt være enig med os i, a t
d e r i k k e me d n o g e t S k i n a f R e t k a n t a l e s om „ ø k o n o m i s k K r i g “
a f d e n G r u n d , l i g e s a a l i d t s om n o g e n v a r b e r e t t i g e t t i l u d e n
n o g e n A f t a l e me d M e n i g h e d e n e l l e r K i r k e f o n d e t a t v e n t e e t
T i l s k u d . Me n P a s t o r H a l l a g e r h a r i k k e f o r u d h e n v e n d t s i g
h v e r k e n t i l K i r k e f o n d e t e l l e r F r e d e n s Me n i g h e d .
Naar det endvidere i M inisteriets Skrivelse efter et privat Brev
fra Pastor Hallager udtales, at han har ment, at der var „gode Betin
gelser tilstede for et Samarbejde mellem ham og Menigheden og det af
denne valgte Menighedsraad, hvis ikke Kirkefondets Forretningsudvalg
havde stillet sig imellem ham og Menighedsraadet paa den i Brevet
nærmere beskrevne Maade“, da maa Forretningsudvalget paa ny frem
hæve, at det aldeles ikke har stillet sig mellem Pastor Hallager og Me
nighedsraadet men tillige meget beklage, at de to Udsendinge, saa vidt vi
kunne skønne, ikke har røgtet deres Hverv i Viborg tilfredsstillende eller talt
med tilstrækkelig Tydelighed. Den Stemning, som mødte Pastor Hallager
i Kjøbenhavn, var ikke i Mellemtiden frembragt ved anden Paavirkning,
men i V irkeligheden (naar bortses fra den som det synes noget stø
dende Form) Udtryk for den samlede Menigheds Følelser baade før
Sendeisen til Viborg og efter Repæsentanternes Hjemkomst. Skulde
Deres Højærværdighed i den Henseende ønske nogen yderligere Be
kræftelse, er vi visse paa, at De ved en Henvendelse til Fredens Me
nighed vil kunne faa det samlede Menighedssamfunds Bekræftelse“.
Vi beder i det ovenfor anførte særlig understreget, hvad
der er ud talt for at afvise M istanken om en „økonomisk
Krig“ imod P asto r H. Der h a r ikke til nogen Tid væ ret
Tanker oppe om at unddrage Pasto r H. det allerm indste af,
hvad der tilkom ham, men enhver rettænkende maa dog
indrømme, at hverken K irkestyrelsen eller nogen Ansøger
kunde raade over eller regne paa private Tilskud uden efter
Aftale med dem, der ydede disse.
4.
Da der nu baade fra M inisteriets og Kirkefondets Side
var et alvorligt Ønske om at n aa en tilfredsstillende Ord
ning, førtes der videre Forhandling om flere Muligheder.
M inisteriet tilbød at udvirke Pastor H.s Ansøgning be
vilget paa Betingelse af, at Kirkefondet gav e t f o r m e l t
T i l s a g n om a t a n s æ t t e h a m v e d e n a n d e n a f s i n e
K i r k e r i en næ r Frem tid. Men hertil kunde Forretningsud-