111 / 463
1 0 1
man kendte, til at søge Embedet, i det Øjemed at indstille
disse.
Ikke des m indre blev Pastor Hallager under 7. August
kaldet til Embedet. Det viste sig da, at der var b e g a a e t
b e k l a g e l i g e F e j l . Fredens Sogns Menighedsraad havde
i k k e i rette Tid indsendt Begæring om at faa Ansøgnin
gerne tilsendt. Forretningsudvalget, der var spredt i Som
merferien, maa selvfølgelig ogsaa beklage den Fejl fra sin
Side, at det ikke tilstrækkelig h a r faaet paam indet Menig
hedsraadet om at passe den fastsatte Frist. Videre har Bi
skoppen under Sommervisitatsernes Tryk fra sit Kontor eks
pederet Sagen ren t forretningsmæssigt og derfor i Lighed med
andre Ekspeditioner kun tilføjet den Erklæring, at der ikke
fra Menighedsraadet var indkommet noget Andragende til
Bispekontoret.
Det er selvfølgeligt, at M inisteriet under disse Forhold
formelt var i sin fulde Ret til at træffe Afgørelsen paa egen
Haand. Efter F ristens Udløb fik Menighedsraadet vistnok
en Ansøgning i Stand og fik den ogsaa varm t anbefalet af
Biskoppen. Men denne Ansøgning naaede efter Ministerens
Erklæring ikke denne, før hans Indstilling var afsendt til
Kabinettet. Faa Dage efter underskrev Kongen Pastor Hal
lagers Udnævnelse.
2.
Efter Udnævnelsen forelaa for os det Spørgsmaal,
om vi dermed burde slaa os til Ro, men v æ g t i g e G r u n d e
t i l s k y n d e d e o s t i l a t g ø r e e t F o r s ø g p a a a t f a a
d e t s k e t e æ n d r e t — saaledes som det jo oftere er sket
andet Steds i Folkekirken. Thi vel var der begaaet sto re
I ormfejl, men der var et Indholdshensyn, der syntes os.
langt at opveje disse, nemlig den Menigheds Tarv, som
vi var sat til at værge, en Menighed, der allerede i flere
Aar havde ud rettet en betydelig Gerning til Velsignelse
og trods sin Fattigdom bragt saa store Ofre for Guds Rige,
at den var blevet et Forbillede for mange. Og denne Me
nighed erklærede uden Vaklen overfor Kirkefondet, at den
hverken kunde eller vilde slutte sig til den udnævnte Præst.
Bevarelsen af denne Menighed i Kirkens Orden og dens
sunde Udvikling i det tidligere Spor forekom os at være
det ene store H o v e d h e n s y n .Og at det, maatte være