112 / 463
102
muligt at opnaa en Forandring, støttede vi paa den ene
Side paa den Tanke, at P asto r Hallager, der havde søgt
Embedet uden p aa nogen Maade at henvende sig til Kirke
fondet eller Menigheden paa Stedet, formentlig var ganske
ukendt med de særlige Forhold, der vilde gøre ham det
svæ rt at optage et Arbejde der, paa den anden Side paa
den Betragtning, at M inisteriet kunde antages ikke a t vane
blindt for, at det ved at benytte sin formelle Ret uden
at tage Hensyn til Menighedsforholdene, som de virkelig
var, var kommet til at gøre Uret mod en Menighed, som
tilmed her ikke blot var rep ræ sen teret af en frivillig Kreds
af betydelig Kraft, men af hele det af Sognemenigheden
lovlig valgte Menighedsraad.
Det vil ud h erfra ogsaa ses, hvor ugrundet den Beskyld
ning er, som fra enkelte S ider e r kommet stærkt frem i
denne Sag, at Kirkefondet har ladet sig lede af en fana
tisk P a r t i i n t e r s s e . Kirkefondet har her i Virkeligheden
kun hævdet det M e n i g h e d s p r i n c i p , som i lige Grad
h a r Værdi for de forskelligste Sider i vor Kirke.
N aar det fra nogles Side er antydet, at man ikke havde
Ret til forud at „k a ssere“ en hæderlig Præst, men at man
bu rde have taget imod ham og p r ø v e t , om han ikke kunde
falde sammen med Menigheden, da m aa vi bede det erindret,
.at man ikke kan tage en Sognepræst paa P rø v e ; naa r han
n r indsat, kan han ikke fjernes igen.
Vel h a r man peget paa Pasto r Hallagers A n b e f a l i n
g e r fra P rovst og Biskop som Beviser for hans Skikket-
hed, men ingen kan dog være blind for, at der ud over,
hvad en officiel Anbefaling indeholder, er meget, som der
kan og m aa spørges om, n a a r man virkelig vil kende en
P ræ st og hans Brugbarhed under bestem te Forhold. Der var
ingen, der havde noget imod Pasto r Hallager, men han
var for Menigheden og os en ganske ukendt Mand, medens
Menigheden havde et bestem t Ønske om andre P ræ ster,
som de kendte og havde Tillid til. Og derfor fo rstaar vi
heller ikke, at det kunde være krænkende for Pastor Hal-
lager eller sætte nogen P let paa hans Ære, at en Menig
h ed foretrak kendte Tillidsmænd for den ukendte.