103
Efter alt det foreliggende maatte vi derfor prøve paa at
faa Afgørelsen ændret.
F ra Fredens Menighed sendtes straks to R e p r æ s e n
t a n t e r for det lovbefalede og det frivillige Menighedsraad
til Viborg for at bede Pasto r Hallager trække sig tilbage.
De kom tilbage med u fo rrettet Sag. Men Fredens Menig-
nighed rettede den stærkeste Opfordring til Forretnings
udvalget om at støtte dets Ønsker. Under 13. August sendte
da Forretningsudvalgets Formand Pastor Hallager følgende
B r e v :
Hr. Pastor Hallager!
Paa det københavnske Kirkefonds Forretningsudvalgs Vegne til
lader jeg mig at rette en indtrængende Bøn til Dem om at foranledige
Kultusm inisteriet til at kalde Deres Udnævnelse som Sognepræst ved
Fredens Kirke tilbage. Vi forstaar tilfulde, hvor pinligt dette kan være
for Dem, hvis De har ønsket at tage en Gerning op i København, da
at trække Dem tilbage, men vi stoler paa, at De vil gøre dette for Sa
gens Skyld, naar De erfarer, hvorledes Stillingen i Virkeligheden er.
Kirkefondets Arbejde beror i højeste Grad paa, at vi kan faa Ind
flydelse ved Besættelsen af de Præsteembeder, til hvis Opretholdelse
Kirkefondet yder Bidrag. Saa godt som alle Gaver, der ydes os rundt
om i Landet, er givne under den Forudsætning, a t Kirkefondet faar et
Ord med at sige ved alle Embedsbesættelser.
Vi har altid søgt at faa dette ordnet under nøjeste Samraad med
de lokale Menigheder og saaledes ogsaa her, idet vi var fuldstændig enige
saavel med det lovbefalede som med det frivillige Menighedsraad. Trods
denne Enighed skete det ved en beklagelig Fejltagelse, at det lovbefa
lede Menighedsraad ikke fik Ansøgningerne til Erklæring, og Embedet
blev besat, uden at der havde været Lejlighed hverken for Biskoppen,.
Kirkefondet eller Menighedsraad til at udtale sig.
Rundt om i Landet vil dette blive betragtet som et afgørende Be
vis for, at Kirkefondets Arbejde ikke kan gennemføres og derfor ikke
bør støttes. Man vil hævde, a t vi altsaa første Gang, Embedet skal
besættes, kan benytte den Ret, enhver Kirkebygger har, men senere vil
Ministeriet handle efter Forgodtbefindende. Kirkefondets Stilling er i
og for sig vanskelig nok, det er kun under de største Vanskeligheder,
l
at dets Arbejde kan opretholdes og udvides. Vanskelighederne vil øges
i en umaadelig Grad som Følge af denne Embedsbesættelse.
Idet vi gør Dem opmærksom paa dette, udtaler vi aldeles ikke
nogen K ritik overfor Dem, men vor Henvendelse sker under alvorlig
Bekymring for, hvorledes Kirkefondets Fremtid vil blive, naar den store
Frivillighedstanke, som ligger til Grund for dets Arbejde, ikke kan blive
til Virkelighed, og vi føler os overbeviste om, at Hensynet til den store
og vigtige Sag vil tilskynde Dem til at komme os i Møde.