32 / 463
Kirkens Repræsentanter svandt, og det var ikke underligt,
thi de kunde jo ikke træde den enkelte nær. — Kirkesagen
blev rejst af en lille Flok væsenlig Lægmænd, som var be
kymrede over, at Kirkens aandelige Indflydelse stadig var
i Dalen paa Grund af de fortvivlet store Sogne.
Den københavnske Befolknings første Stilling overfor
denne Sag var L i g e g y l d i g h e d e n s , det var et privat
Liebhaveri, som man ikke tænkte videre over.
Anderledes blev Situationen, da Kirkebyggeriet kom
paa Tapetet ved et Borgerrepræsentantvalg i Begyndelsen
af 90’eme. Da fik den store Befolkning noget at høre, men
det var just ikke „hæderlig Omtale“, Kirkesagen fik den
Gang; at være en „Kirkebygger“ betød ikke noget meget
rosende. Kirkesagen blev imidlertid derved en Del bekendt.
Siden den Tid er der sket et ikke ringe Omslag. Det
er ikke kommen ved en vældig Vækkelse, som har revet
den københavnske Befolkning med sig, men ved et trofast,
udholdende, opofrende Arbejde, baaret af megen Bøn.
Hvoraf er det kommen? Først deraf, at den store Be
folkning er bleven mere sømmelig kirkelig betjent. Masse
handlingerne er enten helt afskaffede eller stærkt indskræn
kede; Kirkesagen har vist sig i Sandhed at være d e m o
k r a t i s k , d. e. at komme Smaafolk til Gode; thi det er
navnlig saadanne, som ønsker alle deres kirkelige Handlin
ger ved Bryllup og Barnedaab om Søndagen, hvorved Sam
menpresningen med flere paa én Gang blev almindelig.
Det har været muligt i en ganske anden Udstrækning
at komme i personlig Berøring med Præster, og man op
dagede, at de var ikke saa sorte Sjæle, som man havde
set dem skildre —• lnaaske var de det i Almindelighed, men
den Mand, den enkelte kendte, var en meget god Mand.
Det har igen haft til Følge, at Avisernes Skildringer af
Præster er bievne mere afdæmpede og undertiden velvillige.
Endelig maa nævnes, at den aandelige Luftning, som
blæser nu, er en anden, end den var for nogle Aar siden.
Og her har Kirkesagen paa den ene Side været Middel
til at fremkalde denne Forandring, paa den anden Side er
er d e n baaret frem af Forandringen. — Og saa har Kirke-