36 / 463
2 7
Men Kirken har jo ikke blot faaet et Taarn; den har
ogsaa faaet Klokke. Nu har Fredens Kirke endelig faaet
det, vi har savnet saa længe, en S ø n d a g s k l o k k e , der
bedende og lokkende vil søge at drage de mange lige
gyldige, letsindige Mennesker bort fra „Verdens Lyst og Sus,
ind hvor Herren har sit Hus.“ Nu har vi en Mo r genk l okke ,
der utrættelig vil lade gaa Bud ud til den travle Arbejdsflok,
vil lægge den skyndsomme Vandrer den alvorlige Sandhed
paa H je rte : ,,Hvad gavner det dig, om du vandt den ganske
Verden, men tager Skade paa din Sjæl?“ Ligesom den
ogsaa gerne vil give hver og en, der iler til sin lille Ger
ning ud, den trøstefulde Sandhed med paa Vejen, at det
er Herrens inderlige Lyst at gaa med og hjælpe med at
bære Dagens Byrde og Hede. Og endelig, nu har vi en
A f t e n k l o k k e , som med blid Røst vil tale trøstende og
deltagende til dem, „der trænges, som lider og som længes
efter Hvile, Fred og Trøst“, en Aftenklokke, som, naar det,
bliver Nat i hver en Krog, naar Støvet er lagt under Muld,
vil melde de kære, der bliver tilbage, at der ved Jesus
Kristus er bleven fuld Siejr over Døden, en herlig Udgang
fra Døden og Graven for hver den, der tror — tror, at
„Jesus e r Opstandelsen og Livet, og hver den, der tror paa
ham, skal leve, om han end dør“ .
Deroppe i det slanke Taarn hænger nu denne Klokke —
ja, ikke én, men to Klokker, som hver for sig har sit Bud
til Mennesker. D en s t o r e K l o k k e h a r d e t
store
Bu d
at bringe, antydet ved den Indskrift, Klokken bærer: „Al
ting e r rede ; kommer til Bryllup“ . — Dette at alting er rede,
Gud e r rede, Bryllupsbordet er dækket, Bryllupsklædningen
er færdig, alt er færdigt fra Guds Side til evigt Liv og
Glæde for fattige Syndere, blot de vil komme — det er jo
dog det store Bud, som skal præge en sand Forkyndelse
til Salighed. Og den l i l l e K l o k k e med den hurtige Gang
har det
hastig’e
B u d at bringe, antydet ved den Ind
skrift, den bærer: „Haster, løber til ham hen, Jesus han er
Synd’res Ven“ . — Ja, thi det er dog saaledes med Gud,
at han vil ikke blot have sagt til Syndere: „kom! kom til
Bryllup!“ men han vil ogsaa have sagt: „skynd dig! skynd
dig! det haster; i Dag er Naadens Tid, i Dag er Gud at
finde“, saaledes som ogsaa gamle Biskop Brorson saa ind
trængende synger d e t:
Ak, vilde du — du kunde, om du vilde —
dog gribe ret Guds milde Hjerte fat,
nu kan det ske, nu før det er for silde,
det mørkner alt mod Evighedens Nat;
ak, hvilken Glæde Jesus fik,
om du begyndte nu i dette Øjeblik.