41 / 463
32
sit Lovsangskor ogsaa fra denne Menighed, med glødende
Tangers Røst.
Såa skifter Stemmerne, saa forstammer én, saa en
anden, — da, Brødre og Søstre, maa vi hente nye Stem
mer ind i Lovsangskoret, bede Gud om at vække Liv, at
løse de bundne og klare de slørede Toner, — og de, der
gik hjem, flyttede op i det store Himmelkor, — aa, lad
os ikke mismide og ikke sinke dem, efter hvem „Himme
riges Klokker ringer“ .
Der er én, vi mindedes, da Taarnets Grundvold blev
lagt, vor dyrebare Ven, Pastor F r i i s - H a n s e n , om hvem
det blev sunget ved hans Død: „det var jo hans Hjerte
glæde at høre de Klokker gaa“, — hvor han vilde have
glædet sig i Dag!
Men lad os ikke se paa, hvad der er tabt! Lad os
se frem mod Maalet med Tro og Tak!
Den ringe Tak, jeg her kan give
forsmaa du jej, min Sjæleskat,
i Himlen skal det bedre blive,
naar jeg faar Engletonen fat.
I høje Kor jeg synger da
det evige Halleluja.
Kirken paa V e s terb ro s Torv.
Grundstensnedlægg’else.
P a l m e s ø n d a g , d e n 8 d e Ap r i l 1906, samledes en
stor Skare Mennesker Kl. 2 Efterm. paa og om Byggegrun
den til den nye Kirke paa Vesterbros Torv.
En smilende Sol og klar Foraarshimmel med en næsten
sommerlig lun Luft gjorde Opholdet i det fri saare behage
ligt. Plankeværkets Døre var aabne, og Lemmene slaaede
ned, saa Folk ude fra selve Torvet kunde se og følge Høj
tideligheden.
Langs ad Vesterbrogade kørte de elektriske Sporvogne
forbi, og alles Hoveder vendtes over mod den festligt smyk
kede Plads, hvor talrige Granguirlander slyngede sig helt
op ad Nabohusenes Gavle, og hvor de skønne danske Flag
vajede.
Paa en Tribune samledes Byggekomiteens Medlemmer,
og højt oppe paa Stilladserne til det allerede vidt fremskredne