39 / 463
3 0
der kunde bruges ved en Fest som denne, da Fredens Kirke
fejrer sit Iilokketaarns Indvielse.
Og skulde vi bringe Fredens Menighed paa denne Fest
dag et godt Ønske til Lykke, saa tror jeg, vi kunde sige
som saa:
Kære Venner! I har nu faaet eder et dejligt 1 a a r n og
nogle skønne K l o k k e r . Ta a r n e t er et Billede paa Menig
heden udadtil. Som der er muret paa dette Taarn, sindigt
og støt, Dag efter Dag, saaledes er der bygget, ved Guds
Naade, en levende Menighed herude. Dybt dernede, skjult
for vore Øjne, bunder Taarnet. Gud være lovet, at ogsaa
dette Hus staar godt i Fod paa den ægte Klippe! Ingen
kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er, J e s u s
K r i s t us . Og er der end vemodige Tanker ogsaa i Dag
i mange af eders Hjerter paa Grund af eders kære Sogne
præsts Sygdom, Tanker, der gaar usikkert spørgende ud
i Fremtiden, Tanker om Adskillelse og om andre, ukendte
Tider, saa skal det være den Mands Ros og eders Trøst
paa denne Dag, hvad Paulus skriver netop paa det Sted:
„ j eg lagde Grundvolden som en viis Bygmester efter den
Guds Naade, som er given mig — en anden bygger videre
derpaa“, — ja, Tjenerne skifter; men H e r r e n b l i v e r ,
og er blot Grundvolden lagt under Bøn og efter den Guds
Naade, som nu bliver given i forskelligt Maal til de for
skellige, men som i sig selv altid er ens; thi der er ingen
anden Grundvold end Jesus Kristus, saa tør vi ogsaa tro,
at Værket skal blive fast og bestandigt og lykkes og triv e s !
Men i Taarnet hænger K l o k k e n . Og Klokken - ja,
baade du og jeg er jo saadan støbte og dannede af Meste
rens Haand til at være en Klokke, et lydende Malm med
Evighedstoner. Det blev baade du og jeg dannet til i d e n
h e l l i g e Da a b , og hver af os fik s i n særegne Klang —
nogle en, andre en anden af „Tonen fra Himlen“ -
Men lad mig saa spørge dig, Ven, h a r d u o g s a a f a a e t
K n e b e l e n i K l o k k e n ? K n e b e l e n er L i v e t , Uroen, i
Klokken. Det er Klokkens Tu n g e , som giver den Maal
og Mæle. Uden den vilde Klokken hænge død og stum.
Og hvad Knebelen er for Klokken, d e t'e r Gu d s A a n d
for Mennesket. Uden den er Mennesket dødt og stumt.
Men rører Guds Aand sig kraftigt i et Menneskehjerte,
saa faar det Mund og Mæle. Derfor staar der ogsaa for
talt i Apostl. Gem. 2, at da den Helligaand blev udgydt
paa Pinsedag, „viste der sig for dem T u n g e r s om a f
I l d, der fordelte sig og satte sig paa enhver af dem“ .
Da hørtes de glødende Tungers Røst, Aanden var dem nær.
H a r d u s a a . f a a e t d e n H e l l i g A a n d s g l ø d e n d e
T u n g e i n d i d i t L i v ? Eller hænger du i Taarnet, —