Previous Page  331 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 331 / 463 Next Page
Page Background

1 3

In d e . Se den f. Eks. en Eftermiddag i Solskin, naar den har

Skraalys hen over den ujævne Facade, hvor de bornholmske

Neksø Sten ligger ru og utilhugne, som de brydes derovre, saa

vil man indrømme, at den har en særegen Skønhed, der da

ogsaa vurderes højt af Fagmænd paa Bygningsomraadet. Prof.

N y r o p har hele Tiden ønsket - i Modsætning til Nabohusenes

Facader, der er gennemhullede af Vinduer og overbroderede

med Cementpuds — at virke saa roligt som muligt med store,

massive Flader.

Lige overfor, paa den modsatte Side af Torvet, har man

ogsaa travlt med at bygge for Tiden. Store Huse rives ned,

en ny Gade anlægges lige midt for Torvet, og nye moderne

Ejendomme opføres. Det er Meningen, at der i den nye Gade

skal være et stort flot T h e a t e r . Bladet „Klokken 12“ har

med sædvanlig Ihærdighed, der var en bedre Sag værdig, bragt

nogle Røverhistorier om, atjeg skulde have forhandlet med

Skuespilleren, der skal være Direktør ved det nye Theater, og

at han skulde have købt den mægtige Gejstligheds Samtykke

til Theatret ved at ofre en klækkelig Sum til Opførelsen af

Eliaskirken.

Det hele er Opspind fra Ende til anden. Gejstlighedens

Magt er ikke saa stor i vore Dage. Der er ingen, der har

spurgt os, om vi ønskede — eller ikke ønskede — at faa The­

atret li] Genbo. Der er ikke saa meget som en Fjer, de

5 Høns er blevet til af. Naar Theatret nu kommer, saa gid

Stillingen mellem disse to „Aandsmagter“ maa være klar, saa

de holder sig hver paa sit Omraade, i Overensstemmelse med

E r i k B ø g h s Vers:

„Jeg lider ej, at Verden bliv kalfatret,

jeg respekterer hvert et Monopol.

Jeg lider ingen Præken paa Theatret,

og ingen „Scener“ paa en Prækestol!“

Men det vil nok gavne Synet af Kirken, at den nye Gade

bliver brudt igennem lige overfor.

Den eneste Luksus, vi har tilladt os med Hensyn til F a ­

caden, er U d sm y k n i n g e n af Partiet omkring den store Trap­

pes Hovedindgang. Det mente vi, vi maatte have Lov til, da

Herren paa underlig Maade gav os Trappen, og den jo saa