333 / 463
15
geine paa den Dag si^e barvel til den kære, gamle Kirke med
Tak til Gud for 10 Aars rige Naade.
Og Søndagen efter, den 12. April, P a lm e s ø n d a g , er det
to Aar, siden Grundstenen blev lagt til Eliaskirken. Om det
nu kan naa sig, vilde vi gerne paa den Dag holde Indtog dir
og svinge Palmerne og raabe Hosianna for den Davids Søn,
vor kære Frelser.
P l a n k e v æ r k e t f a l d t kort før Jul, og i det ydre er Kir
ken færdig, naar vi faar ordnet Brolægningen og plantet de to
liæ e i, som skal staa paa hver Side af den store Trappe; men
selvfølgelig mangler der meget endnu i det indre.
Det er jo vort store Ønske paa Indvielsesdagen at kunne
komme og sige: „Her, kære Herre, er saa din Kirke, den er
fiks og færdig, kvit og fri, og bygget alene for frivillige Kærlig,
hedsgaver af dine Venner uden noget Tilskud fra Stat og Kom
mune!“
Om P e n g e n e . Naar jeg har boldt et Møde og saa begyn
der at tale om Pengene, gaar der et Smil over mange Tilhø
reres Ansigter. De sidder og tænker: „Slap det dér ud!“ Maaske
gaar det nogle af Læserne ligesaa.
Saa vil jeg sige: Aa, sommetider kan jeg være saa træt,
saa træt af det. Det er lige ved at vende sig i min Mund.
naar jeg skal til at bede om Penge.
Men saa tænker jeg
altid: Nej, der var én, der var „træt af Rejsen,“ — det var
Jesus, om hvem det fortælles, at han var træt af Rejsen, da
ban sad i Middagstimen paa Brøndkarmen ved den samaritan
ske By (Joh. 4, 6); men du, — du har kun at synge: „Den
Rejse gør mig saa fuglelet, saa frejdig, munter og modig!"
Men én Ting har jeg lært.
Fra først af tænker man maaske, „ja, kære Herre, jeg vil
gerne prøve paa at bygge dig en Kirke med din Naades Hjælp
og Bistand.“ — Man kender jo Etatsraad A., Grosserer B. osv.
Og man gaar til dem. Men saa begynder Afslagene, Skuffel
serne og Ydmygelserne. De første Gange rejser man sig og
gaar paa med frisk Mod. Men til sidst ligger man der, knust
og slagen, og da lyder det inde fra Hjertet: „Kære Herre, vil
du have den Kirke bygget, saa maa du bygge den, du alene!
Thi der er slet ingen Kraft i mig. Og vil du saa værdiges at