13 / 253
K kø b en h a vn — Storstaden, Hovedstaden, den efter manges Mening
altfor store By i det lille Danmark — kan takke sin Havn for baade
Navn, T ilværelse og Vækst, idet det er denne, af Naturens Haand saa
ypperligt formede og beskyttede Ankringsplads mellem Sjæ lland og
Amager, der har betinget Byens Anlæg og Opkomst; her var oprinde
lig et sikkert og bekvem t Anløbssted, hvor Skibene havde Læ for
alle Vinde, og hvor Skippere og Købmænd uden at behøve at frygte
Overfald kunde drive deres Tuskhandel.
Og dette Naturens gode
Væ rk er gennem Tiderne bleven yderligere fremmet og forbedret
ved driftig og vindskibelig Menneskekunst og Snille, — Havnen er
udvidet Gang paa Gang og Byen har vokset sig større og større.
Denne Frem voksen skyldes særlig Handelen, hvis Livsbetingelse netop
er den gode Havn, og som ogsaa har vidst at udnytte denne og derved
gøre København til den store Handelsby og Handelshavn, som vi
nu kender. Og Tidernes skiftende Regeringer har med vaagent Øje
fulgt disse Bestræbelser og har selv paa mange Maader ydet Hjælp,
men har ogsaa forlangt
sin
Andel af Udbyttet gennem
Tolden,
og
derfor er Toldbodens Historie nøje knyttet til Byens og Havnens
Udvikling gennem Tiderne,
dens
Udvidelser maa holde Trit med H av
nens og Handelens Vækst.
Det er i Ivnytlingesaga at Byen første Gang, ved Aar
1043
, nævnes
som en Havn og med Navnet »Havn«.
Det var dengang en lille
Handelsplads, hvor fremmede Købmænd og Skippere i Markeds- og
F isketider landede for at tage F isk, Kød og Ta lg i Bytte mod Klæde,
Jærn o. s. v. I denne Havn kunde de ligge trygt og beskyttede mod
Storm og Uvejr, thi Havnen var dengang et smalt Sund, der bugtede
sig ind fra Havet og som mellem Kysterne af de to store Øer Sjælland
og Amager var opfyld t a f en Mængde Smaaholme. Dette Sund var
im idlertid meget bredere end Havnen nu; paa Sjællandssiden strakte
l