17 / 253
Havn og Toldbod i Bispetiden.
D e n Boplads der i Tidens Løb blev til Byen Havn og senere Kø
benhavn (Kopmannæhafn, mercatorum portus), laa ved Udmundingen
af en Aa, der fra en Vig fra Søerne nord for Byen, som skød ned
over den nuværende Hauserplads og endnu mindes i Navnet »Puster
vig« (»Putz« = Morads), løb ned til Stranden, følgende Retningen
Vognmagergade, Gammelmønt o. s. v., hvorefter den øst for Nikolaj
Kirke, mellem nuværende Nikolajgade og Holmensgade, faldt ud i
det Sund, som den Gang skilte Bremerholm (nuværende Gammel
holm) fra Sjælland; dete Sund kaldtes »Dybet«, og det fulgte omtrent
Retningen af Dybensgade, hvis Navn er et Minde herom. Aa-Udløbet
dannede Byens første Havn: Gamlebodhavn, af hvilken der er fundet
Rester — Bolværk og en Art stensat Kaj med Fortøjningsringe samt
Dele af Baade — i Nikolajgade og Dybensgade; dette Udløb sandede
senere til. I Tidens Løb skete der i det hele store Forandringer i
Sundet her, idet Landet langsomt hævede sig, medens Vandet traadte
mere og mere tilbage, hvorved nye Kystlinier dannedes. Da denne
Naturvirksomhed omkring ved vor Middelalders Begyndelse ophørte,
har Indbyggerne fortsat Omdannelsen dels ved at hæve Jordsmonnet
med Affald, dels ved Udfyldning af Vandløb og Opfyldninger i Stran
den og mellem de forskellige Holme, og derved er efterhaanden frem
kommet det København, vi nu kender. Denne kunstige Omdannelse
vedvarer jo iøvrigt endnu, i de sidste Aaringer saaledes Frihavnen,
Banegaardsterrainet og Islands Brygge.
Da Gamlebodhavn ikke mere kunde benyttes som Anlægssted,
blev Havnen — omtrent samtidig med at Absalon byggede sin Borg —
flyttet ind mod Vest til et andet og mere vandførende Løb, der fra
Søernes vestlige Del udmundede i en Vig, som Havstrømmen mellem
Borgholmen og Landet afsatte, og hvoraf Kanalen langs Gammel
strand endnu er en Levning. Denne Vig hed Kattesundet — efter
de flade Grunde ud mod Kalleboderne, idet »Kat« betyder et grundt