22 / 253
10
Pommerns Tid. Under denne Konge forsvinder dog den første Lad
bro, idet Farvandet blev for grundt til at Skibene mere kunde flyde
ind, hvorfor Skibsbroen blev forlagt mere mod Øst til »Hysekebro«
(ud for Hyskenstræde).
Havn og Toldbod i Kongetiden indtil 1630.
Kongerne har fra første Færd set Københavns Betydning som
Havn og Handelsby og har derfor Gang paa Gang tildelt Byen og
dens Borgere betydelige Privilegier; men de har ogsaa stedse været
opmærksomme paa Byens og Havnens mere intime Anliggender, hvil
ket dog ikke kan undre, naar man erindrer, at de havde Bopæl paa
Borgen paa Slotsholmen (— rettere Tyvsnæs; det er nemlig først i
Aaret 1650, at den finere Betegnelse Slotsholmen fremkommer, hvor
efter det under Straf forbydes at benytte det grimme Ord Tyvsnæs — ),
og altsaa havde Toldboden (Taarnet), Bommen og Havnen liggende
lige for deres Øjne. I Kristoffer af Bayerns Stadsret af 1443 siges
der: . . . hvo som kaster Ballast eller anden Omflod udi Havnen
inden Bommen og Vester til Sten-Broen eller der imellem, han skal
bøde til Kongen 3 Mark og til Staden 3 Mark; endvidere befales, at
Raadet skal have et Hus, hvorudi de skulle have deres Pund- og
Skaalvægt og gøre dermed enhver Mand Ret; Indkomsten deraf hører
Raadet til, som af Arilds Tid været haver. At Bødestraffen for For
seelser ved Toldhodbommen ogsaa her indskærpes, er en Selvfølge:
40 Mark, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til Staden, »schall oc
han bøthe, som far met sit skip eller baad ouer bomen wedh hwsit«.
Omkring ved det Tidspunkt, hvor Byen blev overtaget af Kongen,
er den første Bro —
Højbro
— fra Holmen over til Byen bleven
bygget. Den var af Træ, opført paa Pæle, og med en Vindebro midt
paa, for at Skibene kunde passere igennem ind til Havnen; den laa
12— 15 m vest for den nuværende Højbro. Dens Beliggenhed udsatte
den for Virkningen fra den aabne Sø saavel mod Nordøst som mod
Sydvest, hvorfor den ogsaa stadig var Genstand for Lovgivernes Op
mærksomhed. Af Kong Kristoffers Stadsret ses, at enhver Skipper,
der skulde gennem Broen, selv maatte besørge den aabnet, hvorpaa
han lod Klappen aaben, medens han gik i Fartøjet og halede igennem;
var han uforsigtig og Klappen faldt ned og blev beskadiget, eller
stødte hans Skib mod Broen og forvoldte Skade, da skulde han istand
sætte Broen igen og desuden betale til Kongen 3 Mark og lige saa
meget til Byen. I 1454 lod Kristian den 1ste udgaa Paahud om, at
intet Skib for Fremtiden maatte fæstes eller bindes ved Broen, men