KjøbenhavnsToldbod

ført Varer baade fra Ind- og Udland, hvad der har givet baade Staden

og Kongen store Indtægter. Havnen var og blev dog for lille, og da

Muligheden for at udvide den mod Vest var udelukket paa Grund af

dens ringe Dybde, saa maatte en eventuel Udvidelse foregaa mod Øst.

Her var endnu i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede Bremerholm

skilt fra Kysten ved »det Dyb, der løber mellem Staden og Bremer

holm«; dette »Dyb« var dog syd for Vingaarden ikke dybere end at

der i 1527 kunde vades over det; i 1529 fik Ejerne af de tilstødende

Grunde Tilladelse til at »indpæle Stranden«, det vil sige, fylde den

op, og derefter varede det ikke længe, før Bremerholm var landfast

med den tilgrænsende Kyst. Under Kristian den 3die blev »Dybet«

opfyldt. I denne Konges Brev af 23. Februar 1557 til Borgemester

og Raad i København befales nemlig, at en Plads skal opfyldes, be

liggende ved Kongens gamle Tøjhus (Archelibygningen), og brolægges,

til Borgernes Nytte, at de kunne ind- og udskibe deres Gods. Den

Plads, som ifølge denne Befaling blev opfyldt, var af betydelig Længde

og Bredde, nemlig ved den nordre Side 102 Alen lang og ved den syd

lige 88 Alen, medens Bredden paa den vestlige Side var 66 Alen og

paa den østlige 43 Alen. (Senere blev denne Plads bebygget, og det er

den, hvor nu Vingaardsstræde og omliggende Gader er).

Medens der saaledes indvandtes en stor Grund, blev dog Havnen

nærmest formindsket. Dens Indløb var nu omtrent ved Begyndelsen

af det nuværende Holmens Gravkapel og fortsattes i den nuværende

Kanal ved Slotsholmen, som dog gik længere op, saavel paa Byens

som paa Holmens Side, og altsaa var betydelig bredere, men Plads

mangel var der for Skibene, hvorfor Kongen blev nødt til — ved et

Gavebrev af 18. Decbr. 1556 — at skænke Byen

»Grønnegaards Havn

paa Amagersiden til Vinterleje for Borgernes Skibe, medens fremmede

Skibe kun mod at betale Vinterlejepenge maatte ligge der; dog havde

Kongen forbeholdt sig Ret til, naar det var fornødent, at have Vinter

leje for sine Orlogsskibe dér. Denne Havn var en naturlig Bugt, der

laa mellem nuværende Knippels- og Langebro. Paa en Holm, der

laa Vest for Skarnholmen, fik Byens Borgere i 1541 Lov til at ind

rette et Ladested samt en

Bradbænk,

en Plads, hvor Skibene kunde

ophales for at blive eftersete og tjærede. En anden lille Havneudvidelse

fremkom, da Kristian den 3die gav Borgerne en Losse- og Ladeplads

Øst for Højbro, i Svinget af Kanalen udfor Fortunstræde og Bold

husgade.

Skibsfarten foregik vel paa denne Tid hovedsageligt til de inden

rigske Havne, men der fandtes dog ogsaa nogle driftige Købmænd

og Skippere, der drev Handel paa Udlandet, særligt paa Østersøen;

med Genbobyen Malmø var der endog regelmæssig Færgefart, som