28 / 253
16
selv forskrev og beskikkede Steenhuggere dertil«. Denne Stensætning
strakte sig fra Vejerhuset og til noget forbi Højbro, — men godt Hun
drede Aar senere maa Magistraten i en Ansøgning til Kongen, dat. 30.
Juni 1699, beklage sig over at disse Sten er borttagne; Frederik den
3die lod nemlig Bolværkets Sten optage og anvende til Slotsgraven ved
det af ham opførte Amalienborg Slot*).
Det tidligere omtalte gamle
Vejerhas,
som var beliggende ved
Ladbroen, blev ogsaa nedrevet, og et nyt blev i Aaret 1581 opført af
Kr. Valkendorf omtrent paa samme Sted, hvor det ældre havde staaet,
men det nye var betydeligt større. Nord for det gamle Vejerhus laa
en
Zisebod,
der var 21 Alen bred langs Gaden og 12 Alen og 1 Kvarter
dyb; den var alt i 1523 bleven solgt af Byen for 1200 Mark, og denne
Bygnings Grund gik blandt andre ind under det nye Vejerhus Areal;
tillige blev Stranden opfyldt udfor denne Plads, og Vejerboden, der
laa lige ud for Assistentshuset, blev bygget ud saaledes, at Skibe kunde
lægge umiddelbart ind til Bygningen. Denne Valkendorfske Bygning
stod i uforandret Stand lige indtil 1857, da den blev nedrevet. Ved
Vejerboden laa en Vragerbro, hvor de af Magistraten beskikkede Vra
gere havde deres Kontor, og hvor de vragede Humle, Sild, 01 m. v.
Men det Eksempel Valkendorf her havde givet med at opfylde
Stranden blev, til stor Skade for Havnen, snart fulgt af andre Grund
ejere ved Stranden, som fyldte op, hver for sig i lige Linie med Vejer
boden, Havnen blev nu saa snæver, at Kæmneren i 1585 maatte
befale alle, der havde Skibe liggende i Vinterleje i Havnen, at fjerne
disse »med det snareste, da de ellers maatte staa tilrette derfor«. Sam
tidig med at Havnen blev smallere, begyndte den ogsaa at tilstoppes,
og for at tilvejebringe Midler til dens Renholdelse, blev det ved kgl.
Tilladelse af 5. September 1581 paabudt, at hver indenlandsk Skipper
skulde yde 1 Penning i Havnepenge af hver Læst af Skibets Drægtig
hed og Købmanden ligeledes 1 Penning af Godset for hver Dalers
Værd; Udlændinge skulde give lige saa meget i Havneafgift, som
Danske maatte give i
de
fremmede Havne, hvor de fremmede Skippere
hørte hjemme. Endelig udgik der 1. Januar 1592 Befaling til Magi
straten om at paase, at alle Skuder og Skibe, der skulde lægges i
Vinterleje, ene maatte lægges i Grønnegaards Havn, og ikke i Byens
Havn, »hvor der var altfor liden Plads«. — Skønt det saaledes fra alle
Sider erkendtes, at Havnen var altfor ringe til Byens Behov, lod det
dog ikke til, at rette Vedkommende var betænkte paa at forandre de
slette Forhold. Endnu under Kristian den 4des Mindreaarighed blev
*) Et Kobberstik viser, at der paa dette Tidspunkt var Træbolværk langs Slots
holmen.