KjøbenhavnsToldbod

Helsingør til det gamle Toldbod-Taarn i København; herom fortæller

Ludvig Holberg i sin Dannemarks Riges Historie: »Jeg har tilforn for-

taalt, at Kongen var bleven Helsingøer Stad unaadig: efterdi Borgerne

sammesteds ikke vilde undrømme deres Boliger til de Hollandske Co-

lonier, som han der agtede at stifte*). Udi dette Aar (d. e. 1520) lod

Kongen see Prøve paa sin Resentiment mod samme Stad, i det han

forflyttede derfra den sædvanlige Toldsted til Kiøbenhavn. Han brugte

dertil saadan Prætext, at Helsingøer havde en ond Reede og en slet

Vinter-Havn, da der imod Kiøbenhavn havde alle de Lejligheder, som

Søefarende Folk kunde forlange. Madame Sigbrit som uden Tvil

gjorde dette Project, fik Ober-Direction over Tolden. Denne Refor

mation gjorde Helsingøers Stad koldsindig mod Kongen. Hansestæ-

derne besværgede sig og derover, foregivende at Kiøbenhavns Toldsted

laa dem for langt af Vejen«. — Det maa dog bemærkes, at senere

Historikere ikke deler Holbergs Opfattelse af Kongens Uvilje mod

Helsingør. 3 Aar senere blev Kristian den 2den fordreven og derefter

■har København ogsaa ophørt med at være Øresundstoldsted, i hvert

Fald var da Øresundstolden i 1532 paany henlagt til Helsingør.

Men selv om Tolderen ikke havde Øresundstolden at beskæftige

sig med, har han dog sikkert haft nok at tage vare. København var

nu bleven en stor og driftig Handelsby, og skønt Sildefiskeriet allerede

i adskillige Aar var gaaet jævnt ned ad Bakke, saa var det dog endnu

i Begyndelsen af Frederik den 1stes Regering saa stort, at det alene

ved Falsterbo og Skanør sysselsatte 37,500 Karle, der var fordelte paa

7515 Baade. Sundet var i Høstfiskeriets Tid fuldt af utallige Skibe,

danske saavel som fremmede, fra de mange Havnestæder, der havde

erhvervet sig Ret til at fiske her og til paa Kysten at nedsalte Fisken.

Denne Trafik kom selvfølgelig Byen tilgode, ligesom den ogsaa bragte

Kronen store Indtægter.

Københavns Havn, hvis Udvikling ikke havde fulgt den voksende

Trafik, var efterhaanden bleven for lille til Sildefartøjerne, og de ube

byggede Pladser ved Stranden, der kunde udvises til Sildens Nedsalt-

ning, altfor smaa, saa at Nedsaltningen allerede langt tidligere var

forlagt til Dragør (der iøvrigt paa det Tidspunkt havde større Be

tydning end nu). Men København var og blev alligevel den vigtige

Liandelsplads for udenlandske Varer, og saalænge Høstfiskeriet stod

paa, holdtes der ogsaa her et stort Aarsmarked, til hvilket der blev

*) Hollænderne — 24 Familier fra Distriktet Vaterland i Nord-Holland — kom

som bekendt til at bo paa Amager i Stedet for ved Helsingør; et tilsvarende Antal

Amagere henflyttedes af den Grund til Halsnæs, de nuværende Torup og Melby

Sogne i Nordsjælland.